
MIDTJYLLAND: I det seneste år er der blevet kørt knap 2.500 km på 31 elcykler, som Region Midtjylland i projekt Delecyklen har stillet til rådighed for borgerne i 26 af regionens landsbyer.
I alt 693 borgere har deltaget i projektet, og alle de deltagende landsbyer har nu overtaget ansvaret for deleordningerne.
- Delecyklen har ikke bare handlet om at bevæge sig fra A til B, men noget der har samlet folk og sat gang i nye fællesskaber. Samtidig har det gjort det nemmere at være mobil uden at skulle bruge bilen, siger Bent B. Graversen (V), formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Midtjylland.
Projektet har således bl.a. givet borgere mulighed for at teste, om en elcykel kan erstatte bilen, især bil nummer to. Nu driver et fællesskab i hver landsby en deleordning videre.
Brugerundersøgelser undervejs har vist, at 62 procent oplever cyklen som et brugbart alternativ til bilen til nogle ture, og 24 procent til mange ture.
66 procent mener, at deleordningen har styrket fællesskabet i deres landsby, og 13 procent at den har styrket det meget.
Denne del af projektet er Fase 1, der evalueres samlet med fase 2, som afsluttes 1. november og omfatter 33 landsbyer.
De 26 landsbyer i Fase 1
- Alken – Skanderborg Kommune
- Alling – Skanderborg Kommune
- Borum – Aarhus Kommune
- Dollerup – Viborg Kommune
- Durup – Skive Kommune
- Faster-Astrup – Ringkøbing Skjern Kommune
- Feldborg – Herning Kommune
- Følle – Syddjurs Kommune
- Handbjerg – Holstebro Kommune
- Hemmed – Norddjurs Kommune
- Hinge-Nørskovlund – Silkeborg Kommune
- Kloster – Ringkøbing Skjern Kommune
- Knebel – Syddjurs Kommune
- Korning – Hedensted Kommune
- Labing – Aarhus Kommune
- Lem – Skive Kommune
- Lyngå – Favrskov Kommune
- Mesing – Skanderborg Kommune
- Ommestrup – Syddjurs Kommune
- Roum – Viborg Kommune
- Sevel – Holstebro Kommune
- Spentrup – Randers Kommune
- Stenvad – Norddjurs Kommune
- Stoholm – Viborg Kommune
- Træden – Horsens Kommune
- Vitten – Favrskov Kommune
Region Midtjylland har stået for service, bookingplatform og vedligeholdelse under forsøget.
Landsbyerne blev udvalgt ud fra blandt andet motivation, landsbyens initiativer og mulighed for sikker opbevaring af cyklen.
Målet har været at teste, om dele-elcykler kan reducere behovet for bil nummer to og gøre det lettere at komme rundt, hvor offentlig transport er begrænset.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.