MIDTJYLLAND: Ud af 65 ansøgninger har Region Midtjylland nu udvalgt 27 landsbyer, der skal være med til at teste, om en delecykel på el kan være et alternativ til bilen – og samtidig være med til at styrke det lokale fællesskab, når man bor på landet. Det oplyser regionen.
Indtil den 30. juni kunne alle regionens landsbyer og lokalområder med op til 3.000 indbyggere søge om at deltage i projektet Delecyklen og få stillet en gratis el-delecykel til rådighed i ca. 12 måneder.
Projektet er en del af regionens arbejde med at støtte aktive landsbyer og landdistrikter og mere bæredygtig mobilitet. Håbet er, at elcykler på længere sigt kan blive en del af løsningen på, at der nogle steder er langt mellem busser og stoppesteder, og at mange familier derfor anskaffer bil nummer to eller tre.
- Det er klart, at de 27 el-delecykler ikke er en erstatning for kollektiv trafik, men det et forsøg i bestræbelserne på at finde nye transportformer og samtidig udvikle landsbyerne. Vi forventede 10-15 landsbyer, men den store interesse og mange gode ansøgninger har fået os til at udvide projektet, så flere kan være med, siger Bent B. Graversen (V), udvalgsformand for Udvalget for Regional Udvikling.
Platform og fuld service
Region Midtjylland sørger for, at hver af de 27 landsbyer får en online booking-platform til deres elcykel eller el-ladcykel. Herudover står regionen for fuld service af cyklerne, så landsbyerne ikke har udgifter med forsøget.
Landsbyer, der har brugt elcyklerne meget, vil efter forsøgsperioden få tilbudt at beholde elcyklerne og selv føre deleordningen videre.
- Selvom delecyklerne ikke bringer dig fra Thyborøn til Grenaa, så kan de hjælpe til at bringe sig frem og tilbage på kortere distancer, hvor man ellers ville have taget bilen, siger Henrik Qvist (EL), næstformand i Udvalget for Regional Udvikling.
Erfaringer fra lignende forsøg i større byer viser, at muligheden for at låne elcykler er attraktiv. Men der er ikke mange erfaringer med lignende tiltag i landsbyer.
De 27 landsbyer er:
Alken – Skanderborg Kommune
Alling – Skanderborg 
Borum – Aarhus 
Dollerup – Viborg 
Durup – Skive 
Faster-Astrup – Ringkøbing Skjern 
Feldborg – Herning 
Følle – Syddjurs  
Handbjerg – Holstebro 
Hemmed – Norddjurs 
Hinge-Nørskovlund – Silkeborg 
Kloster – Ringkøbing Skjern 
Knebel – Syddjurs 
Knejsted – Randers 
Korning – Hedensted 
Labing – Aarhus  
Lem – Skive  
Lyngå – Favrskov 
Mesing – Skanderborg 
No – Ringkøbing Skjern 
Ommestrup – Syddjurs 
Roum – Viborg 
Sevel – Holstebro 
Spentrup – Randers 
Stoholm – Viborg 
Træden – Horsens 
Vitten – Favrskov
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





























