Nedskæringer er i disse år blevet et nødvendigt onde for trafikselskaberne, der skiftevis melder om underskud og ekstraregninger til kommuner og regioner.

Derfor har en række trafikselskaber taget tiltag i brug som færre busser og busruter i landområderne, og hos Midttrafik har man endda besluttet at sætte den grønne omstilling på pause for at gå tilbage til almindelig dieselolie.

Det sker i en tid, hvor man fra politisk side ønsker, at flere borgere benytter sig af den kollektive trafik. Men her er løsningen ifølge regeringen ikke nødvendigvis flere busser og busruter. Derimod peger transportminister Thomas Danielsen (V) nu på tiltag som fx delecykler, samkørsel eller elløbehjul.

- Vi er nødt til er at ryste posen og få nogle nye input til at tænke mobilitet. Busser kommer også i fremtiden til at spille en vigtig rolle, men der skal tænkes bredere, siger han.

Derfor er regeringen nu klar med rammerne for et ekspertudvalg, der skal finde nye løsninger for den kollektive transport. Udvalgets arbejde forventes at skulle afsluttes ved udgangen af 2024.

Det går for langsomt

Trafikselskaberne i Danmark er allerede opmærksomme på at finde nye løsninger til den kollektive trafik. I marts udgav organisationen en pjece, hvor den præsenterer fire bud på at styrke den kollektive trafiks mobilitet i landområderne.

Men hverken de forslag eller transportministeriets ekspertgruppe håndterer de alvorlige problemer, som den kollektive trafik står i lige nu. Sådan lyder det fra Steen Vindum (V), formand for Trafikselskaberne i Danmark.

- Der er brug for en løsning på trafikselskabernes økonomiske situation nu, og den kan ikke vente på ekspertudvalget. Situationen er allerede meget alvorlig. Trafikselskaberne har fået et underskud på over en mia kr. p.g.a. de galoperende (brændstof-, red.) priser, vi ingen indflydelse har haft på, siger han.

Han fortæller også at kommunerne, regionerne og trafikselskaberne har præsenteret regeringen for en række løsninger, som regeringen, ifølge Steen Vindum, ikke synes er gode nok.

- Prisstigningerne har efterladt os (trafikselskaberne, red.), kommunerne og regionerne med nogle store regninger, som skal betales. Vi har anvist nogle løsninger, som ville gøre os i stand til selv at løse en stor del af udfordringen. Dem synes regeringen desværre ikke var gode nok, men den har ikke stillet noget andet i stedet, siger han til DK Nyt.

Konsekvenserne mærkes

Manglen på løsninger, der kan implementeres nu, har konsekvenser som allerede mærkes i den kollektive trafik.

- Konsekvensen ser vi desværre nu i form af besparelser og lukkede busruter – og endnu flere er på vej. Det dur ikke. Hvis regeringen mener noget med, at den kollektive transport er vigtig for sammenhængskraften i Danmark, bliver den nødt til at prioritere den, siger Steen Vindum.

Stigningen i trafikselskabernes udgifter kommer bl.a. af betragtelige prisstigninger på brændstof i 2022 pga. inflation og krigen i Ukraine. Det er dog ikke muligt for trafikselskaberne at regulere fx billetpriserne så de imødekommer de stigende brændstofpriser. Det skyldes at billetpriserne reguleres af takststigningsloftet, der fastsættes af Trafikstyrelsen.

Kommuner og regioner betaler regningen

Så længe der er underskud hos trafikselskaberne, ender ekstraregningerne hos de involverede kommuner og regioner. Staten har i løbet af 2022 givet flere trecifrede milliontilskud til trafikselskaberne, men det har ikke været nok til at undgå nedskæringer i den kollektive transport. Det skriver MediaWatch.

Samtidig fortæller Jyllands-Posten, at trafikselskabernes økonomi ser ind i et samlet underskud på mere end 1 mia. kr., som kommuner og regioner er tvunget til at dække, fordi selskaberne ikke må køre med store underskud.

Det betyder ifølge Steen Vindum, at man for tiden er inde i en negativ spiral, og trafikselskaberne, kommunerne og regionerne står med valget mellem pest eller kolera.

Kolding er en af de kommuner, som skal dække underskuddet hos trafikselskabet Sydtrafik. Kolding Kommunes anlægs- og driftschef Mads Astrup, fortæller til JydskeVestkysten at kommunen er lykkedes med at betale ekstraregningen fra 2022 med penge fra det samlede budget til vej og park-området.

Han understreger dog vigtigheden i ikke at forringe busservicen og nedlægge busruter. Det vil gøre, at kommunen mister passagerer og gør det stik modsatte af dens mål om at fordoble antallet af passagerer i den kollektive trafik.

Forstå sagen kort

Mellem 6 og 10 pct. af passagererne i den kollektive trafik er ikke vendt tilbage oven på coronapandemien. Samtidig har inflation og ekstremt høje energipriser grundet krigen i Ukraine bragt trafikselskaberne i knæ, skriver Jyllands-Posten.
Staten har i perioden 2020-2022 givet flere trecifrede milliontilskud til trafikselskaberne, men det har ikke været nok til at undgå nedskæringer i den kollektive transport.
Selvom passagertallene nu er på vej op og inflationen og energipriserne på vej ned, står trafikselskaberne overfor et samlet underskud på mere end en mia.kr. Underskuddet skal dækkes af de kommuner og regioner som ejer trafikselskaberne.
Fx havde Midttrafik i 2022 et underskud på 73,1 mil. kr., Sydtrafik havde et underskud på fem mil. kr. Danmarks største trafikselskab Movia forventer et underskud på 119 mil. kr. i 2023.
Grundet de store underskud føler trafikselskaberne sig bl.a. nødsaget til at nedlægge busruter rundt omkring i landet. Det rammer især yderområderne og bremser udviklingen af den kollektive trafik.
Trafikselskaberne efterspørger konkret handling fra Trafikministeriet, så problemet kan løses nu. De henviser til ekspertrådet, hvis resultater først foreligger i 2024 og ikke løser det konkrete problem nu.

Den kollektive trafik bløder: Ministeriets håndtering er alt for langsom