Fremover kommer der et loft for, hvor mange penge herberger og krisecentre kan tage for at have mennesker boende.
Fredag har regeringen sammen med SF og De Konservative indgået en politisk aftale, der medfører et takstloft for ophold til nogle af samfundets mest udsatte, skriver Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu giver kommunerne nogle styringsredskaber, så udgifterne på området ikke løber løbsk, og samtidig gør det sværere for brodne kar at malke systemet på bekostning af udsatte borgere, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S).
Aftalen med takstloftet kommer på bagkant af sager, hvor visse opholdssteder har misbrugt offentlige midler.
Loft over takster
Herberger og krisecentre er såkaldte lavtærskeltilbud, hvor borgere kan søge hjælp her og nu. Men den direkte adgang til tilbuddene gør det svært for kommunerne at styre økonomien på området, ligesom der har været flere eksempler på meget høje takster.
Der bliver nu fastsat et loft for, hvor høje dagstaksterne på herberger og krisecentre kan være.
For herberger vil takstloftet være på 2322 kroner om dagen, mens taksten for krisecentre fastsættes til 3197 kroner i døgnet.
- Det, der har været væsentligt for os, når vi kigger på takstlofter, er, at det er et fornuftigt sted. Vi kigger på, hvor det ligger, også i forhold til de tilbud, vi kender i dag, siger socialordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) til Ritzau.
Der bliver indført flere takstlofter, således, at loftet kan være højere, hvis for eksempel en forælder tjekker ind på et krisecenter med tre børn eller flere.
Herbergspladser, der er målrettet veteraner, bliver undtaget fra takstloftet.
Krav om udbud
Der stilles samtidig mere detaljerede krav til revisorpåtegning af herbergernes takster, så man sikrer, at tilbuddene ikke – bevidst eller ubevidst - indregner uvedkommende udgifter i taksten.
Det skal være de mest egnede tilbud, der leverer hjælpen til de udsatte på herbergsområdet. Derfor fastsættes der nye regler, som gør, at ikke-offentlige herbergspladser skal sendes i udbud.
Dermed sættes ind over for de brodne kar ved at give kommunerne mulighed for fremover at kunne vælge de tilbud, som kan levere den bedste kombination af pris og kvalitet.
Med aftalen vil partierne både gøre det sværere at udnytte systemet og give kommunerne et bedre økonomisk incitament til at give den rette hjælp og støtte til alle hjemløse borgere – også dem, der ikke har boet på et herberg, f.eks. gadesovere, oplyser Socialministeriet.
Det har været vigtigt for partierne, at selvmøderprincippet ikke berøres, understreges det.
Med aftalen udvides på Housing First-tilgangen, så kommunerne får statsrefusion på 50 procent af udgifterne til bostøtte til borgere i alle typer af hjemløshed i op til to år efter, at borgeren er kommet i egen bolig. Hidtil er der kun blevet givet statslig refusion for støtte til de borgere, der kom fra herberger, men ikke til gadesovere, sofasovere og andre hjemløse, der ikke har været på herberg.
Tilfredshed hos KL
Aftalen hilses med tilfredshed hos KL.
- Det er godt, at der nu endelig kommer en ny styringsmodel for herberger og kvindekrisecentre. Den seneste tids afsløringer af omfattende snyd og svigt på området understreger, at der er behov for bedre offentlig styring med, hvad pengene bliver brugt på. Det har kommunerne efterspurgt i mange år, så pengene faktisk bliver brugt til formålet – nemlig gode tilbud til borgerne, siger formand for KL's socialudvalg Ulrik Wilbek (V).
- Takstlofterne vil give os i kommunerne bedre mulighed for at styre serviceniveauet og indholdet i den indsats, vi giver til nogle af samfundets mest udsatte borgere. Det er positivt, da det bør være de folkevalgte politikere, der afgør, hvad skattekronerne skal bruges på.
Brodne kar
Maja Løvbjerg Hansen, der er direktør i Stenbroens Jurister, har forståelse for tiltaget.
- Det, vi kan være bekymrede for, er naturligvis, at et lovmæssigt fast takstloft kan skabe dårligere tilbud til de mest udsatte. Når det er sagt, anerkender vi også, at der har været brodne kar og både offentlige myndigheder og private institutioner, der har brugt de midler, der kommer ind fra herbergerne, til alt muligt andet.
- Vi synes, det er en smule mærkeligt, at det kommer, samtidig med at man har skåret voldsomt i det tilsyn, der skal sørge for, at det foregår ordentligt ude på stederne. Vi havde gerne set, at det var dér, man lagde energien, siger hun til Ritzau.
Hele aftaleteksten kan læses her
/ritzau/ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
