LEJRE: Efter en undersøgelse af centerchef i Lejre Kommune, Christian Østeraas, står det nu klart, at han er renset for mistanke. Det skriver Dagbladet Roskilde.
Centerchefen for ejendomme fortsætter således i sit arbejde. Undersøgelsen blev sat i gang, efter at det kom frem forleden, at Christian Østeraas var et centralt medlem af det højreorienterede netværk ORG, der bl.a. opererer med registret 'Den Store Hukommelse' over, hvad organisationen betragter som landsforræddere.
Undersøgelsen har renset chefen for mistanke om at have misbrugt sin adgang til registre som persondataregisteret. Han bekræfter selv, at han ikke har misbrugt registrene eller på anden måde har søgt at misbruge viden om personer eller foreninger.
I øvrigt er han ikke længere medlem af ORG.
- Christian Østeraas oplyser, at han altid har og fortsat vil respektere det danske demokratiske system, og at han loyalt arbejder for at realisere de politiske og ledelsesmæssige beslutninger i Lejre kommune i sin egenskab af centerchef, siger kommunaldirektør Torben Gaarskær til Dagbladet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.