
LEJRE: Politiken afdækker i disse dage det fremmedfjendske netværk ORG. Det hemmelige netværk har er cirka 100 medlemmer.
De vil 'rense' Danmark for indvandrere og gennemføre et opgør med de 'landsforrædere', som har gjort indvandringen mulig eller støttet den offentligt.
Christian Østeraas, der er sekretariatschef Teknik & Miljøforvaltningen i Lejre Kommune er en del af ORG's ledelse. Men der sidder - ifølge Frede Farmand, der følger det højreekstreme miljø tæt - flere kommunale og andre offentlige topfolk i netværket.
ORG blev startet af en lille gruppe mænd, hvoraf flere har været med i ledelsen af Dansk Folkeparti eller kandidater for partiet, mens de samtidig festede omkring flammende kors, brændte en negerdukke på bålet og trak i trådene i rabiate organisationer, som rummede nazitendenser, racisme og vold, skriver Politiken.
Flere medlemmer af ORG udtrykker en vilje til vold mod indvandrere og anerkender Hells Angels underafdeling AK 81 for at 'tæske provokerende perkere'.
Samfundets top
Ansvarlig leder af ORG er Jesper Nielsen og en anonym person med dæknavnet 'Jacob'.
De andre i ledergruppen er Jesper Nielsens partner i den lille i tekstilimport-virksomhed, InnovisionGroup, Thomas Bak. Christian Østeraas, der er sekretariatschef Teknik & Miljøforvaltningen i Lejre Kommune og Niels Tang Sørensen, der driver IT-firmaet, Easy-net med filialer i både Viborg og Skanderborg, skriver Frede Farmand på sin blog. Han har specialiseret sig i at følge højreradikale miljøer.
De tre forretningsfolk og kommunalchefen leder sammen den landsdækkende organisation.
ORG's medlemmer består af en række personer fra samfundets top. Selvstændige erhvervsdrivende, journalister, direktører, ejendomsinvestorer, højtstående kommunale embedsmænd, advokater, politibetjente og militærfolk, oplyser Frede Farmand.
En af ORG's hovedaktiviteter er registrering af politiske modstandere. Til formålet er oprettet et 'Landsforræderarkiv', der indeholder personoplysninger om tusindvis af danske borgere, der på den ene eller anden måde er tilhængere af et multietnisk samfund eller har udtalt sig positivt om 'de racefremmede', udlændinge og flygtninge.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.