
Af Benjamin Holst, [email protected]
København vil nu undersøge baggrunden for, at chefkonsulent i Socialforvaltningen Ole Sloth Kristoffersen sættes i forbindelse med det højreekstreme netværk ORG. Det sker efter, at avisen Kommunen i morges orienterede forvaltningen om, at socialchefen var blandt navnene i en netop offentliggjort rapport fra researchorganisationen Redox.
- Vi tager sagen meget alvorligt, siger socialborgmester Mikkel Warming (EL).
- Det er jo ikke ulovligt, at have holdninger, uanset hvor meget afsky, de måtte vække hos mig personligt og hos et flertal af københavnerne.
I forbindelse med undersøgelsen, der blev påbegyndt fredag formiddag, vil man også se på, hvilke oplysninger, personen har haft adgang til. Mikkel Warming ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig om, hvorvidt undersøgelsen kan føre til en afskedigelse.
Lejre Kommune har ligeledes indledt en undersøgelse af centerchef Christian Østeraas, der er sat i forbindelse med ledelsen af det højreekstreme netværk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.