På et møde den 7. december 2006 med mere end tusinde deltagere gik statsminister Anders Fogh Rasmussen direkte ind i sagen om motorvejens linieføring omkring Silkeborg. Han fastslog, at han personligt i spidsen for regeringen ville gennemføre den såkaldte Kombi-løsning.
Samtidig argumenterede Anders Fogh Rasmussen både som person og som statsminister for, at miljøhensyn måtte veje tungere end de økonomiske meromkostninger, der kunne være forbundet med denne løsning.
- I hele det efterfølgende planlægningsforløb har Silkeborg Kommune, loyalt overfor statsministerens og regeringens beslutning, samt for at fremme motorvejens realisering, deltaget i arbejdet med at fastlægge den detaljerede udformning og det detaljerede forløb af Kombilinjen.
- Silkeborg Kommune har naturligvis samtidigt ladet Kombilinjen været en afgørende infrastrukturel forudsætning for kommunens egne planlægningsmæssige forberedelser af kommuneplanen for den nye Silkeborg Kommune, der nu er gået ind i en afsluttende fase.
- Men det manglende formelle grundlag i form af en vedtagelse i Folketinget om linjeføringen forhindrer Kommunen i endeligt at tilvejebringe plangrundlaget for Silkeborgs udvikling. Usikkerheden resulterer i manglende muligheder for ejendomskøb eller salg for mange borgere.
Ikke mindst hos mange erhvervsvirksomheder er det af helt afgørende betydning for valg af fremadrettede investeringer, at der ikke skabes fornyet usikkerhed om, hvornår en beslutning træffes, men at det sker i overensstemmelse med formuleringen i regeringsgrundlaget af 22. november 2007, hvor netop denne beslutning nævnes specifikt på side 54.
Silkeborg Byråd må derfor kræve, at lovforslaget om færdiggørelsen af motorvejsstrækningen ved Silkeborg fremsættes til vedtagelse i denne Folketingsamling.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.