
KOLDING: Den vedvarende vinterkulde får nu Lejerbo Kolding til at byde byens hjemløse på suppe og et varmt sted at sove. De åbner op for et beboerhus, så hjemløse kan tage deres sovepose med og få en god nats søvn inden for, i stedet for at kæmpe mod kulde og sne.
Det er de mange historier om frysende hjemløse i landets andre større byer, der får Lejerbo Kolding til at række hånden til hjemløse i Kolding.
- Vi ved ikke, hvor stor behovet er i Kolding, men hvis der er hjemløse, der har brug for et varmt sted at sove, mens kulden virkelig bider, så er vi klar til at hjælpe dem, siger Bent Jacobsen, der er organisationsformand for Lejerbo Kolding.
Han mener, at ingen i Kolding bør sove ude i denne bidende kulde, så hvis Lejerbo Kolding kan give nogle hjemløse lidt varme i et stykke tid, så er det med at hjælpe så hurtigt som muligt:
- Det er selvfølgelig en midlertidig løsning, men kulden er umenneskelig lige nu og her, så vi må hjælpe til på den måde, vi kan.
Folk med behov for et varmt sted til soveposen og en kop suppe kan henvende sig på Lejerbo Koldings kontor inden for åbningstiden, og så vil de blive hjulpet videre derfra.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.