
MIDTJYLLAND: Bostedet Blåkærgård skal sikre bedre sikkerhed for de ansatte. Det fastslår Arbejdstilsynet, der har givet botilbudet et såkaldt strakspåbud. Tilsynsrapporten bekymrer Socialpædagogerne, der har flere medlemmer ansat på bostedet.
- Arbejdstilsynets rapport viser, at Blaakærgaard skal arbejde mere konkret og målrettet med arbejdsmiljø og sikkerhed. Det har jeg en klar forventning om sker, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.
Arbejdstilsynet har netop offentliggjort deres tilsynsrapport om botilbuddet Blåkærgård i Viborg. Anledningen er drabet på socialpædagog Judy Meiniche Simonsen i begyndelsen af februar i år. Rapporten slår fast, at arbejdspladsen har en del alvorlige problemer i forhold til arbejdssikkerheden for de ansatte, og giver et såkaldt strakspåbud om at skærpe forholdene. Den lokale kredsformand Peter Sandkvist siger om rapportens konklusioner:
Der skal lyttes
- Det er vigtigt, at vi får set stedets arbejdsmiljøaftaler efter. Og også vurderer, om principperne i aftalen rent faktisk efterleves på stedet. Arbejdstilsynet har ved deres besøg talt med ansatte, som blandt andet peger på, at de ikke oplever at bliver hørt, når de udtrykker bekymring over sikkerheden på arbejdet. Det duer ikke. Man må ikke være i tvivl om, at man som medarbejder på så alvorligt og komplekst et arbejdsområde bliver lyttet til, hvis man ikke føler sig tryg i udførelsen af sit job. Det forhold må vi have set på.
Socialpædagogernes formand Benny Andersen deler bekymringen for medlemmernes sikkerhed:
- Den her sag handler naturligvis om en konkret arbejdsplads, og skal derfor naturligvis behandles konkret på den arbejdsplads, sådan at vores medlemmer kan gå på arbejde uden at være utrygge. Men det er vigtigt at vi også hæver blikket og bruger den her anledning til at se arbejdsmiljø og sikkerhed efter i al almindelig på de socialpædagogiske arbejdspladser. Derfor har vi også lagt op til en debat med alle relevante parter om vejen frem. Og med den her rapport i hånden er den debat blevet endnu mere magtpåliggende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.