Op imod 40 pct. af borgerne føler sig usikre overfor brugen af computere og IT generelt. Både til privat brug men ikke mindst på arbejdspladsen, hvor manglende IT-færdigheder er et alvorligt problem for mange. For at afhjælpe problemet tilbyder nogle arbejdsgivere medarbejderne deltagelse på kurser - med svingende resultater.
- Lange kurser er ikke en hjælp for alle, hvorimod korte, intensive kurser målrettet til specifikke arbejdsopgaver efter vores erfaring er en rigtig stor hjælp for de mange, hvor de grundlæggende IT-færdigheder ikke er på plads, siger Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen.
Derfor er Danmarks Biblioteksforening sammen med en række andre biblioteksorganisationer gået i samarbejde med IT- og Telestyrelsen om projektet "Lær mere om IT" der blandt andet skal forpligte alle biblioteker på at stille relevante tilbud til rådighed for borgerne.
I løbet af efteråret 2009 er det intentionen, at alle biblioteker programsætter og afvikler introducerende kurser til IT, digital selvbetjening og andre it-relaterede emner i forbindelse med projektet "Lær mere om it". I løbet af 2010 er det så planen at alle biblioteker har etableret mere formelle partnerskaber som er med til at forankre og udvikle "Lær mere om it" i lokalsamfundene.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.