Regeringens Udnævnelses- og Organisationsudvalg har i dag udnævnt Jesper Fisker som departementschef i Ministeriet for Børn og Undervisning. Jesper Fisker tiltræder stillingen den 1. november 2011.
Jesper Fisker, der er uddannet cand.scient.pol., kommer fra en stilling som departementschef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, hvor han i maj tiltrådte som Bertel Haarders øverste administrative chef.
Han har tidligere været departementschef i Socialministeriet, administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen, administrerende direktør i Sundheds- og Omsorgsafdelingen i Københavns Kommune, kommunaldirektør i Hillerød Kommune og socialdirektør i Brøndby Kommune.
Departementschefen er øverste administrative chef for Ministeriet for Børn og Undervisning.
ka