Ansatte meldt til politiet for rod med penge fra skolens madbod

KORT NYT14. DEC 2021 8.17

NORDFYN: Det var op mod 48.000 kr. i et pengeskab, som i oktober fik Nordfyns Kommune til at hjemsende en håndfuld medarbejdere på Særslev-Hårslev Skole og i sidste uge politianmelde nogle af dem. Det skriver TV2 Fyn, som har fået aktindsigt i en rapport fra KL.

Pengene stammede fra skolens madbod og indtægter fra fester, og i stedet for at indgå i skolens regnskab er de blandt andet blevet brugt til gave til en medarbejder og is og kaffe under skoleture med eleverne. En række medarbejdere vidste, hvor nøglen var.

Ifølge rapporten var skolens ledelse bevidst om, at det ikke var den rigtige måde at håndtere pengene. Kommunen vil ikke udtale sig nærmere om sagen, da det er en personalesag.

ak