ODENSE: Odense Renovation har annulleret den advarsel, som ledelsen tildelte den lokale HK-tillidsrepræsentant, oplyser TV2 Fyn.
Advarslen var oprindeligt givet for illoyalitet, den samme grund, som førte til den meget omdiskuterede fyring af HK-assistent Helle Olsen, der opdagede den omfattende svindel på Odense Renovation og gik til sin nærmeste foresatte med sin viden. Han viste sig imidlertid at være med i svindelnummeret og truede hende til tavshed.
- Jeg er meget tilfreds med, at ledelsen nu er kommet på andre tanker. Advarslen strider mod den beskyttelse, en tillidsrepræsentant bør nyde, og den var lige så urimelig som fyringen af Helle Olsen, siger formand for HK/Kommunal Midt Pia Tørving. Ekstra glad ville jeg naturligvis blive, hvis Odense Renovation også erkender fejlen omkring fyringen.
Helle Olsen blev efterfølgende fyret, fordi hun ikke var gået til det øverste ledelsesniveau. HK/Kommunal Midt har siden skaffet hende en fratrædelsesaftale med økonomisk kompensation for den uberettigede fyring.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.