
Af Knud Abildtrup, [email protected]
ODENSE: En plejer på botilbud i Region Syddanmark blev afskediget efter at være gået til presse og Undervisningsministeriet med en sag, hvor hendes arbejdsplads snød staten med fiktive AMU-kurser.
En kontorassistent i Odense Renovation turde ikke gå til sin øverste ledelse for at fortælle om mistanke om millionsvindel, fordi hun af sin nærmeste chef, der viste sig at være med i svindelen, blev advaret mod at sladre - og endte med selv at blive fyret for illoyaltet.
Borgmester Anker Boye (S) foreslår nu at indføre en whistleblower-ordning, som også Frederiksberg og siden København har indført. Hvor ansatte uden risiko kan fortælle om den type mistanker om uregelmæssigheder.
Falske anklager
Men den er formand for HK/Kommunal ikke med på. Bodil Otto advarer mod whistleblower-ordninger, hvor kolleger og chefer anonymt kan anmelde hinanden.
- Det er tegn på en syg kultur, når man skal have hemmelige ordninger. Det burde ikke være nødvendigt. På arbejdspladser med en dårlig kultur kan falske anklager og ubegrundede mistanker misbruges, siger Bodil Otto ifølge HK/Kommunal.
Hun kræver i stedet resolut handling fra de kommunale og regionale arbejdsgiveres side:
- Kommuner og regioner bør omgående tage initiativ til at få skabt nogle procedurer i de relevante samarbejdsudvalg, som beskytter de medarbejdere, der fortæller om svindel, lovbrud eller misbrug på arbejdspladsen. Vi skal simpelthen have sikkerhed for, at lovlydige medarbejdere ikke udsættes for repressalier, siger Bodil Otto.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.