NORDJYLLAND: Posterne er gået igennem med tættekam. Alle har bidraget med handlingsplaner - både de enkelte sygehuse, administrationen og andre indenfor sundhedsområdet. Og målet ser ud til at kunne nås - budgettet for 2010 kan holde 'i eget hus' - på de områder, hvor Regionen selv har mulighed for at styre udviklingen. Nu er tankerne tænkt, og nu følger så det hårde arbejde på sygehusene med at få tankerne ført ud i livet, fortæller regionen.
- Sundhedsområdet er ikke nemt at spare på. Vi skal finde besparelser, men det skal ske på en måde, så patienterne ikke bliver ladt i stikken, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S).
- Og det ser ud til at være lykkedes endnu en gang, for det er jo ikke første gang, vi er ude i den øvelse. Vi har netop set forslagene, og jeg synes, der er grund til at rose medarbejderne for deres aktive medvirken. Nu tror jeg på, vi kan stabilisere vores økonomi uden at glemme hensynet til patienterne, siger hun.
De nordjyske sygehuse og sundhedssektorer (Anæstesien og Ortopædkirurgien) har alle lavet en handlingsplan for 2010. Den skal sikre, at de ikke bruger mere, end der står på budgettet.
Der er mange fælles træk i indmeldingerne. Der bliver ansættelsesstop i forskellige grader, og der skal strammes op på brug af vikarer og frivilligt ekstra arbejde. Med det forventer sygehusene at undgå fyringer, men der kan muligvis blive tale om omplaceringer indenfor regionen. Ligeledes vil flere køre en stram politik omkring udgifter til anskaffelser, apparatur og IT-investeringer.
Andre sundhedsområder er sværere at styre. Det gælder fx udgifterne til praktiserende læger, udgifterne til behandlinger på privathospitaler og udgifterne til nordjyder, der bliver behandlet på sygehuse i andre regioner. Det har regionen ikke samme mulighed for at styre som udgifterne i 'eget hus'.
De 160 mio. bliver barberet ned med 50 mio. kr. ved bl.a. at skrue ned på hastigheden for nyanskaffelser - også nye initiativer rettet mod patienter. De resterende 110 mio. kr. bliver finansieres af tre kilder:
Ved at omlægge investeringerne til anlæg bliver der frigivet 70-80 mio. kr. Det lavere renteniveau giver 10 mio. kr., og engangsbesparelser kan give 20 mio. kr.
- Vi sidder med et stort dilemma. Når vi forhandler økonomi med regeringen, får regionerne et fast beløb til vores opgaver, som vi skal holde os indenfor. Men samtidig lover regeringen borgerne frit sygehusvalg. Regionerne stilles derfor i det meget svære valg - både at være med til at sikre den samlede offentlige økonomi og samtidig at levere en ambitiøs behandlingsgaranti til alle borgere. Det er en meget, meget svær opgave, siger Ulla Astman.
Merforbruget fra sidste år på sygehusene på 125 mio. kr. bliver foreløbig sat på pause med henblik på evt. senere betaling. I 2010 har sygehusene rigeligt at gøre med at få årets budget stabiliseret.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
