Knud Kristensen forlader politik omgående

KORT NYT30. JAN 2018 6.34

VESTHIMMERLAND: Knud Kristensen, mangeårig konservativ borgmester i Vesthimmerlands Kommune, er færdig i politik. Ikke vraget af vælgerne, men efter en beslutning han selv har truffet. Det meddelte han i går aftes sine partifæller på De Konservatives årlige generalforsamling på Aars Hotel, skriver Nordjyske.

- Det har været en rigtig svær beslutning, dels fordi jeg synes, vi har løst mange opgaver og vi er lykkedes med rigtig mange ting. Og dels fordi jeg har haft en fantastisk byrådsgruppe omkring mig, som er meget arbejdsom og som gør en stor indsats, siger Knud Kristensen, der erkender, at han svigter de 3400 vælgere, der i november stemte personligt på ham.

Knud Kristensen har tidligere udtalt, at han har følt, at hans politiske modstandere har ført en langvarig personlig hetz mod ham i månederne op til kommunalvalget i november 2017 i kølvandet på en sag om opførelse af nogle ungdomsboliger i Aars, hvor statsforvaltningen senere fastslog, at Knud Kristensen var inhabil. Ifølge Knud Kristensen handlede kritikken alene om at beklikke hans hæderlighed - og dermed svække ham i vælgernes øjne og dermed bane vejen for et borgmesterskifte.

sl

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt