Hele 77 kommuner og 57 frie grundskoler har ansøgt om at være med i det nationale forsøg med skolemad. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, som Skolemonitor har fået indsigt i. Tilmeldingerne er endnu ikke screenet for eventuelle dubletter, og det er heller ikke vurderet om tilmeldingerne falder indenfor rammen af forsøgsordningen.
I finanslovsaftalen for 2025 afsatte regeringen, SF og De Radikale i alt 854 mio. kr. til en treårig forsøgsordning med skolemad i 2025-2028. Ordningen vil både rumme finansieret skolemad, hvor forældrene ikke skal betale for maden, og skolemad med delvis forældrebetaling.
Kommuner har kunne tilmelde folkeskoler, herunder specialskoler, til deltagelse i forsøget, og desuden har alle frie grundskoler kunnet tilmelde sig. 80 pct. af puljen skal gå til folkeskoler, mens 20 pct. er afsat til de frie grundskoler. Hvis der er flere interesserede skoler, som opfylder betingelserne, end der er midler til rådighed i puljen, vil der blive trukket lod blandt skolerne. Skoler, der udvælges til ordningen, vil få besked inden sommerferien.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.