KL-pjece: Udnyt lærernes arbejdstid bedre

Pjecen fra KL skal inspirere kommunerne til at bruge lærernes arbejdstid mere effektivt, men den er illoyal overfor arbejdstidsaftalen, mener Danmarks Lærerforening
4. FEB 2011 14.34

Formanden for overenskomstudvalget i DLF, Gordon Ørskov Madsen, er kke tilfreds med KL-pjece.

- Selvfølgelig er der brug for, at pengene bliver brugt effektivt i kommunerne. Det er vigtigt, når pengene er små, og der bliver foretaget besparelser. Men folderen vinkler på, at KL gerne kommer med gode ideer til, hvordan der kan findes besparelser, bl.a. ved at se på lærernes arbejdstid. Derfor synes jeg ikke, at KL opfører sig loyalt over for vores arbejdstidsaftale, og den loyalitet har vi virkelig brug for nu, siger han til Folkeskolen.

Michael Ziegler, der er formand for KL's løn- og personaleudvalg står uforstående over for reaktionen.

- Den kritik kan jeg slet ikke forstå. Jeg synes faktisk, det er urimeligt at sige sådan. Vi har en arbejdstidsaftale fra 2008, som vi selvfølgelig bakker op om. En del af den aftale er, at det er et lokalt anliggende at prioritere, hvordan lærernes arbejdstid skal anvendes, og det respekterer vi fuldt ud. Men derfor skal vi jo i KL stadig løse den opgave, der går ud på at rådgive kommunerne. Det er jo det, vi er sat i verden for.

 

lcl

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt