Fortsat uklar ledelse i Helsingør

Arbejdstilsynet beskriver arbejdsmiljøet i den administrative ledelse i Helsingør som potentielt sundhedsskadeligt
KORT NYT8. APR 2010 14.02

HELSINGØR: Det administrative centrum på Rådhuset har i mere end to år været præget af et psykisk arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet beskriver som potentielt sundhedsskadeligt. Det har resulteret i en lang række røde arbejdsmiljø-smileyer, skriver Frederiksborg Amts Avis.

På trods af en stribe påbud og brug af konsulenter er det ikke lykkedes at rette op på problemerne i alle afdelinger. I dag er både Personaleafdelingen og Finans- og Regnskabsafdelingen omfattet af påbud. Det gjaldt tidligere også afdelingerne for IT, kommunikation og indkøb samt Byrådssekretariatet.

Avisen har haft aktindsigt i korrespondancen mellem Arbejdstilsynet og kommunen, og her fremgår, at en stor del af problemerne skyldes uklar ledelse. Der har blandt andet været konflikter mellem Centralforvaltningens øverste embedsmænd i form af kommunaldirektøren og økonomidirektøren.

ka