Offentligt ansatte har de største pensioner

De fleste offentligt ansatte har sparet væsentligt mere op til pensionen end privat ansatte
KORT NYT15. MAR 2010 6.52

Mens offentligt ansatte i årevis har skulet misundeligt til privatansattes lønsedler, står de offentligt ansatte, som snart kan lade sig pensionere, generelt i en langt gunstigere privatøkonomisk situation end jævnaldrende privatansatte. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

En 60-årig offentlig ansat har i gennemsnit en pensionsopsparing på godt 1,5 mio. kr.
Det er 60 pct. mere end de privatansattes gennemsnitlige pensionsopsparing på knap 950.000 kr., viser en opgørelse foretaget af Forsikring & Pension.

- Det er et udtryk for, at de fleste offentligt ansatte har haft en pensionsordning gennem hele deres arbejdsliv, hvorimod en del af de privatansatte har fået det senere og har været med i en opbygningsfase. De offentligt ansatte har været med i længere tid med højere bidragssatser, forklarer vicedirektør Carsten Andersen, Forsikring & Pension.

cgt

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt