Borgmester inviterer minister til Brønderslev

I forbindelse med den såkaldte Serritslevsag, inviterer Brønderslev borgmester Lene Hansen (S) nu socialministeren på besøg
KORT NYT9. MAR 2010 6.07

BRØNDERSLEV: Det sker, ifølge Lene Hansen, for at give socialminister Benedikte Kiær (K) et indblik i, hvordan det socialfaglige arbejde foregår i en kommune, skriver TV Nord.

- Socialministeren har inviteret mine fagfolk til møde i ministeriet til en snak om mulige løsninger i arbejdet med udsatte børn og unge. Og da socialministeren har udtrykt stor interesse for sagen fra start, synes jeg ikke, at hun skal snydes for et indblik i, hvordan arbejdet med de her familier foregår, siger Lene Hansen.

Lene Hansen er i øvrigt glad for, at sagen om de otte børn, der står til tvangsfjernelse efter forældreparret er sigtet for at have mishandlet deres 20-årige søster, har sat fokus på arbejdet med udsatte børn og unge.

tj

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt