Projekt skal lette dansk-svensk samarbejde

Kommunerne i Skåne og på Sjælland har indledt et fælles projekt. Det skal afhjælpe de barrierer, der i dag gør det svært at have kommunalt samarbejde på tværs af Øresund
10. FEB 2010 23.35

Projektet er blevet til på baggrund af et ønske om bedre udnyttelse af mulighederne for at få del i de EU-midler, der netop er øremærket Øresundsregionen.

Projektets hovedaktivitet er en konference for kommunerne i Øresundsregionen den 23. marts 2010 i Malmø. Konferencen skal identificere både forhindringer og muligheder for samarbejde mellem kommunerne omkring Øresund.

Projektet er en del af EU-programmet Interreg IV A og løber fra januar til juni 2010. Samtlige kommuner i Skåne og på Sjælland er del af målgruppen. Fra Danmark deltager indtil videre Greve, Vordingborg, Herlev og Dragør. Derudover er KL sammen med kommunekontaktrådene for Hovedstaden og Sjælland med i projektet.

mou

Se projektbeskrivelse

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt