KL vil både hjælpe bymidterne og lette konkurrencen mellem kommunerne

KL vil have private aktører på banen, når bycentre skal tilpasses nethandel og færre butikker - men samarbejde snarere end konkurrence mellem kommunerne skal med, mener ekspert.

Butikkerne forsvinder fra strøgene i hele landet og nethandlen æder systematisk af omsætningen støttet af corona - det traditionelle bycentrum i små såvel som store byer er under forandring. En ufrivillig af slagsen, for de fysiske butikker kan ikke længere fylde hverken strøg eller sidegader, skriver Kommunen.dk.

KL har længe været opmærksom på behovet for en fælles indsats og lancerede for nylig rapporten “Genstart Handelsbyerne”, der indeholder en række overordnede anbefalinger til den fremtidige strategi, blandt andet samarbejde mellem offentlige og private.

- Erfaringerne fra udlandet har været gode, når man har samlet kræfterne mellem offentlige og private. Kommunerne kan facilitere samarbejdet, men vi skal have de private aktører med, hvis det skal batte noget, siger Leon Sebbelin (R), borgmester i Rebild og formand for KL’s Kultur-, Erhverv-, og Planudvalg.

Til gengæld vil KL gerne løsne de lovgivningsmæssige rammer, når planloven revideres i efteråret, og her er anbefalingerne kontroversielle, når man spørger uafhængige eksperter. I “Genstart Handelsbyerne” foreslår KL således, at man “afskaffer krav om ekstra dialog med nabokommuner ved udvidelse af aflastningscentre” i planloven.

- Det undrer det mig meget, at KL foreslår dialogkravet med nabokommuner fjernet fra planloven, når det nu faktisk har vist sig at fungere i praksis. Det savner jeg en forklaring på, siger Per Nyborg, adm. direktør i ICP, Institut for Center-Planlægning, som rådgiver kommuner, Erhvervsministeriet og andre offentlige myndigheder omkring detailhandel.

Læs hele historien på Kommunen.dk

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev