Danmark runder en million coronatest efter sløv start

KORT NYT28. JUN 2020 10.41
TEMA: Corona

Der er foretaget over en million test for coronavirus i Danmark. Det viser de seneste tal fra Danske Regioner fredag på baggrund af et udtræk hos Statens Serum Institut. I alt er der udført 1.001.257 coronatest. Det betyder imidlertid ikke, at over en million danskere er blevet testet, da flere personer er blevet testet flere gange. Danske Regioner oplyser, at i alt 798.295 individer er blevet testet.

76 pct. af testene er blevet foretaget på hospitalerne. De resterende 24 pct. af foretaget i eksempelvis de hvide telte, der er stillet op rundtom i landet, som Testcenter Danmark har ansvaret for. Danske Regioners formand, Stephanie Lose (V), forventer, at testniveauet fortsætter med at ligge på samme niveau, og at det kan være med til at finde smittekæder.

- Det er det valg, vi har truffet i Danmark, at der er rigtig mange, der skal testes, fordi man på den måde potentielt kan finde langt flere smittekæder, når vi ved, at folk også smitter, selv om de ikke har symptomer, siger Stephanie Lose. I alt 12.675 i Danmark er blevet testet positive for coronavirus, viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt