Otte elementer trækker op og ned i udligningen for hver kommune

Hvorfor får Lolland kun en tredje-/fjerdedel af den gevinst, som de andre sydhavskommuner Guldborgsund, Vordingborg og Næstved indkasserer? Hvorfor får Læsø næsten ingen af de penge, ø-kommunen har så hårdt brug for? Hvordan går det til, at en ikke ligefrem velstillet kommune som Stevns står til at tabe på regeringens udligningsreform? Og hvad har Hjørring-borgmester Arne Boelt (S) at have det i, når han truer med ikke at gide genopstille, fordi hans kommune ikke har fået nok?

Disse og andre spørgsmål til regeringsudspillets beløbsliste er det nu muligt at give om ikke et svar på, så dog i det mindste et overblik over hvorfor slutfacit for de enkelte kommuner er endt, som de er. Selvom ikke alle regeringens forhandlingsmodparter mener, at de har fået tilstrækkeligt meget af det bagvedliggende talmateriale og beregningsgrundlag, så tjener det der er offentliggjort, i det mindste til at illustrere hvordan udspillet ved hjælp af sine forskellige elementer er nået frem til de individuelle output for hver kommune.

Her skiller Kalundborg sig ud ved som den eneste kommune kun at have tab på ét element, nemlig 'særlig kompensation' til kommuner som i et nærmere angivet forhold til deres beskatningsgrundlag indkasserer et tab på udligningsreformen. Da Kalundborg ikke står til et tab, er den særlige kompensation negativ, men kun med 6,5 mio. kr. - 'kun' fordi slutfacit alligevel lander på et plus på 115,7 mio. kr.

Tilsvarende, men omvendt, er det for kommunerne Frederiksberg og Greve, der som de eneste har tab på alle elementer på nær ét.

For Frederiksbergs vedkommende handler det om 'tilpasning af udgiftsbehovsopgørelsen og indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet', som er en del anderledes end i den nugældende udligningsordning, og som et led i det er der 18,1 mio. kr. til Frederiksberg, som ikke desto mindre alligevel lander på et samlet tab på 53,7 mio. kr.

I Greve er det 'reduceret overudligningsrabat', der sender 1,2 mio. kr. af sted til kommunen, men det hjælper ikke meget i den samlede opgørelse, der lander på et tab på 63,7 mio. kr.

Til sammenligning har Hjørring minusbeløb på henholdsvis 34,7 mio. kr. og 17 mio. kr. på elementerne 'simpel indarbejdelse af beskæftigelsestilskud' og 'tilpasning af udgiftsbehovsopgørelsen og indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet'. De mere end opvejes dog af plusbeløb på henholdsvis 32,7 mio. kr. og 29 mio. kr. på dels 'nyt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner', dels 'særlig kompensation' til kommuner der taber på reformen, og sammen med mindre plusbeløb på 'justeret udlændingeudligning' (5,3 mio. kr.) og 'reduceret overudligningsrabat' (1,6 mio. kr.) samt et lille minus på 1,2 mio. kr. til 'justeret selskabsskatteudligning' lander kommunen på et plus på 15,6 mio. kr. Det er det, der har fået borgmester Arne Boelt (S) til at true med at gå, fordi der er blevet 'talt nogle forventninger op på Christiansborg', som beløbet ikke kan indfri. En trussel som den socialdemokratiske partitop ganske givet vil tage helt roligt, og måske heller ikke en helt præcis beskrivelse af, hvem det er, der har gjort sig mest i forventninger til udligningsreformen.

Topscorer på elementet 'tilpasning af udgiftsbehovsopgørelsen og indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet' er Randers, der henter 153,6 mio. kr. Til gengæld koster 'simpel indarbejdelse af beskæftigelsestilskud' 54,7 mio. kr., 'særlig kompensation' til kommuner, der taber på reformen, tegner sig for et minus på 13,1 mio. kr., og 'nyt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner' koster 8,4 mio. kr. Også 'justeret selskabsskatteudligning' koster lidt (3 mio. kr.), mens der er gevinster på 'justeret udlændingeudligning' (6,1 mio. kr.) og 'reduceret overudligningsrabat' (2,4 mio. kr.). Det samlede resultat, 82,9 mio. kr., placerer Randers på en niendeplads blandt de kommuner, der får gevinst af regeringsudspillet til udligningsreform.

Den sammenlignelige kommune Vejle eksemplificerer sammen med Randers, hvordan enkeltelementerne lægger til og trækker fra i slutresultatet. Vejle må nøjes med godt det halve af Randers' beløb til 'tilpasning af udgiftsbehovsopgørelsen og indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet', nemlig 80,2 mio. kr., men til gengæld udløser 'simpel indarbejdelse af beskæftigelsestilskud' et plusbeløb på 53 mio. kr. hvor Randers' var af samme størrelsesorden, men negativt.

Blandt de øvrige elementer har Vejle plusser og minusser på de samme som Randers, på minussiden 'særlig kompensation' til kommuner, der taber på reformen (15,4 mio. kr.), 'nyt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner' (9,9 mio. kr.) og 'justeret selskabsskatteudligning' (1 mio. kr.), og på plussiden 'justeret udlændingeudligning' (3 mio. kr.) og 'reduceret overudligningsrabat' (2,9 mio. kr.). Med sit slutfacit på 112,8 mio. kr. placerer Vejle sig på en femteplads blandt gevinstkommunerne.

Et andet sted i landet er kommuner, der troede sig endnu mere sammenlignelige, kommet ud med endnu mere forskellige resultater. For Lolland kom det som en stor overraskelse, at kommunens gevinst står til blot 35,2 mio. kr., mens der falder tre-fire gange så meget af til nabokommunerne Guldborgsund (131,5 mio. kr.), Vordingborg (100,9 mio. kr.) og Næstved (117,9 mio. kr.). Som i tilfældet Randers/Vejle er det især fortegnet på beløbet for 'simpel indarbejdelse af beskæftigelsestilskud', der gør en forskel. Lolland har minus, de andre plus, og den forskel er for stor til at blive opvejet af andre beløbsforskelle, selvom nogle af dem trækker i Lollands retning. En slem bet for Lolland, der i teksten til sit 2020-budget spåede, at udligningsreformen ville komme til at 'afgøre Lolland Kommunes økonomiske fremtid'.

En anden økommune, Læsø, får stort set intet ud af udligningsreformen, selvom netop reformen gennem efterhånden flere mistrøstige budgetrunder er blevet set frem til som den endelige redningsplanke for den permanent kriseramte kommunale økonomi. Blot 0,6 mio kr. bliver det til, temmelig langt fra de 10-15-20 mio. kr. man havde håbet på, og langt mindre end hvad man med nogen rette kan mene, at man var blevet stillet i udsigt. Nu er Læsø en lille kommune, så alle beløbene er små i sammenligning med andre kommuners, men de elementer der skulle trække op, gør det ikke, og kun det meget målrettede element 'nyt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner' byder på et beløb af nogen betydning (2 mio. kr.).

Mindst lige så uforstående var man i Stevns over at miste 6,9 mio. kr. Her er det 'tilpasning af udgiftsbehovsopgørelsen og indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet' der trækker afgørende nedad med 41,8 mio. kr., men det trækker trods alt den anden vej, at der falder 21,8 mio. kr. af i 'særlig kompensation' til kommuner, der taber på reformen, og så er der også 12,6 mio. kr. i 'nyt tilskud til hovedstadskommuner'. Men altså alligevel et negativt slutfacit, selvom kommunen havde 'en klar forventning om, at en kommende udligningsreform vil være positiv for kommunen, og at kommunens indtægtsgrundlag dermed vil blive styrket', som det hed i budgetaftalen for 2020. Trods den klare forventning var man dog 'belært af tidligere års erfaringer (...) klar over, at en kommende udligningsreform kan skuffe' og advarede derfor i samme budgetaftale om en skattestigning i påkommende tilfælde. I et åbent brev til Folketingets partier hed det i denne uge en smule bittert, at 'flere af de kommuner, som nu ser ud til at modtage penge på bekostning af Stevns, allerede i dag (ligger) tårnhøjt over vores serviceniveau og over gennemsnittet i Danmark'.

'Vi mangler en forklaring,' skriver kommunen. Det er der mange andre, der også gør. Måske forhandlingerne vil give den.

Fakta
De otte elementer, der summer sammen til positivt eller negativt slutfacit for hver kommune:

• Simpel indarbejdelse af beskæftigelsestilskud
• Tilpasning af udgiftsbehovsopgørelsen og indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet
• Reduceret overudligningsrabat
• Justeret udlændingeudligning
• Justeret selskabsskatteudligning
• Særlig kompensation til kommuner der taber på reformen
• Nyt tilskud til udsatte ø- og yderkommuner
• Nyt tilskud til hovedstadskommuner

Se komplet tabel for alle kommuner og alle elementer samt detaljeret beskrivelse af elementerne.