GULDBORGSUND: I Guldborgsund Kommune har man et stort ønske om at få et hotel på havnen. Det har været småt med interessen for at bygge det, så kommunen har lavet en pakke, hvor man sælger seks grunde på havnen. Til gengæld skal investor opføre boliger, et nyt rådhus og så det hotel, som man vurderer er afgørende for at skabe vækst og tiltrække turister.
Med planen ender kommunen som lejer af rådhuset med en årlig husleje på 10–12 millioner kroner i 30 år, hvilket samlet ender på mellem 300 og 360 millioner kroner. Det er betydeligt mere end de 250 millioner, rådhuset forventes at koste at opføre. Forskellen bliver investorens fortjeneste, som i sidste ende er med til at gøre hotelbyggeriet muligt.
Kommunalforsker Roger Buch vurderer, at kommunens model kan være ulovlig:
- Det ser ud, som der er stor fare for, at kommunen ikke lever op til grundkravet om økonomisk forsvarlighed. Kravet betyder, at en kommune skal være sparsommelig, økonomisk effektiv og udvise godt købmandskab. Hvis en kommune bevidst ikke gør det, for at gavne en privat virksomhed, så risikerer kommunalpolitikerne et personligt erstatningsansvar og bøder.
Han henviser til Tulip-sagen fra 1985, hvor Vejle Kommune solgte en byggegrund for billigt for at tiltrække et slagteri. Politikerne endte med dagbøder.
- Man må håbe, at Ankestyrelsen eller Indenrigsministeriet ser nærmere på planerne om det nye rådhus i Guldborgsund, som ser ud til at handle om, at kommunen påtager sig en bevidst dyr løsning for at hjælpe en investor, som så ‘betaler tilbage’ ved at bygge et hotel. Hvis det er det som foregår, er det helt klart ikke lovligt.
Kommunen løber en risiko
Kommunen er forpligtet til at deponere et beløb, der svarer til, hvad det koster at opføre rådhuset. De 250 millioner kroner bliver løbende frigivet til kommunen over en årrække, og det er kommunens plan at investere pengene og bruge afkastet i driften. Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh advarer:
- Man løber jo en risiko for skatteborgernes penge. Investeringer er aldrig fuldstændig risikofri, og det er jo ikke et kommunalt formål at have skatteborgernes penge hobet op for at investere dem og få et afkast, siger han.
Han peger på, at regnestykket skjuler et centralt problem:
- Det man glemmer i det her regnestykke, det er jo bare, at når de 30 år er gået, så har kommunen ikke noget rådhus.
Ifølge Folketidendes kilder er det rådhusets faste huslejeindtægter, der gør hotelplanerne mulige. Det er uklart, hvor stor en del af kommunens betaling, der ender som indirekte støtte til hotellet. Noget, der i sig selv kan være i strid med lovgivningen, hvis det ikke er dokumenteret som økonomisk forsvarligt.
Folketidende erfarer, at flere byrådsmedlemmer har spurgt, hvad der sker med rådhuset efter de 30 år – og om man kunne sikre forkøbsret. Svaret lød, at det ikke kunne lade sig gøre uden at skulle genudbyde projektet.
Dermed skal byrådet træffe beslutningen uden at vide, hvad der sker, når kommunen har betalt op mod 360 millioner kroner i leje for et rådhus, den ikke ejer.
Borgmester afviser kritik
Folketidende har talt med borgmester Simon Hansen (S) og forelagt ham kritikken fra Roger Buch om, at der er stor fare for, at kommunen ikke lever op til grundkravet om økonomisk forsvarlighed. Simon Hansen siger:
- Det er jeg lodret uenig med ham i, og det undrer mig, han kan udtale sig om en sag, han ikke kender.
I forhold til Roger Buchs vurdering, at det ser ud til at handle om at kommunen påtager sig en bevidst dyr løsning for at give hjælpe til en investor, som så “betaler tilbage” ved at bygge et hotel, svarer Simon Hansen:
- Jeg må gentage, at det ser ud som om Roger Buch ikke kender sagen, som han udtaler sig om. De beregninger, vi har fået vist som politikere viser, at der vil være en driftsbesparelse på det nye rådhus i forhold til de udgifter, vi har i dag på de eksisterende matrikler. Og det er i min verden at passe bedst muligt på borgernes penge, siger borgmesteren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













