Dansk Metal hejser rødt flag: Lediges adgang til uddannelse afhænger af postnummeret

Nye tal fra Dansk Metal peger på store forskelle i, hvor ofte landets kommuner tilbyder jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere. I stigende grad ser postnummeret ud til at afgøre, om ledige får et uddannelsesforløb, der kan bringe dem tilbage i job.

Ifølge Dansk Metals analyse fik 11,1 procent af dagpengemodtagerne vest for Storebælt i 2024 et jobrettet uddannelsesforløb tildelt af kommunen. Øst for Storebælt var andelen blot 5,8 procent.

Selv inden for samme region varierer indsatsen markant. I Region Midtjylland spænder kommunernes brug af ordningen fra 2,7 procent i Favrskov til hele 23,4 procent i Horsens - næsten en tidobling. 

Hos Dansk Metal mener man, at en del af forskellene er naturlige, men langt fra alle.

- Det er klart, at befolkningssammensætning og erhvervsstruktur spiller ind. Der vil altid være variationer. Men når vi ser nabokommuner, hvor der er en forskel på ni gange, så handler det altså også om lokale politiske prioriteringer, siger hovedkasserer John Larsen til DK Nyt.

Han understreger, at formålet med ordningen aldrig har været, at alle kommuner skal være ens, men at udsvingene i flere tilfælde er så store, at de ikke kan forklares med forskelle i målgruppen alene:

- Nogle kommuner har flere ufaglærte ledige end andre, og det giver selvfølgelig en forskel. Men de helt ekstreme variationer tyder på, at uddannelsestilbud til ledige bliver nedprioriteret nogle steder.

Han advarer desuden mod, at den kommende beskæftigelsesreform kan øge uligheden yderligere, da kommunerne får større frihed, men også færre penge.

- Når der skal leveres store besparelser, så stiger risikoen for, at netop uddannelse til ledige bliver skåret først. Og de kommuner, der i forvejen ikke tænker uddannelse ind som en del af indsatsen, vil få endnu sværere ved det fremover, siger han.

Stor efterspørgsel

Trods omkostningerne oplever Dansk Metal, at uddannelse er et af de mest effektive greb til at få ledige i job. Særligt i lyset af den aktuelle mangel på arbejdskraft.

- Uddannelse forkorter ikke bare vejen tilbage til job, det hjælper også virksomhederne, som skriger på kvalificerede medarbejdere, siger John Larsen og peger samtidig på forskellen mellem reelle erhvervsrettede kursusforløb og de meget korte, mere administrative tilbud.

- Der er forskel på at få et CV-kursus og på at få et kursus, der faktisk giver adgang til et konkret job, siger han

Hvis kommunerne skal løfte indsatsen mere ensartet, kræver det derfor først og fremmest en prioritering, mener Dansk Metal.

- Kommunerne er pressede, og jeg har fuld forståelse for, at der skal spares. Men beskæftigelsesområdet må ikke kun ses som et sted, hvor der skal skæres. Det er også en investering i borgerne og i virksomhedernes mulighed for at blive i lokalområdet, siger John Larsen og fremhæver eksempler på, hvor virksomheder har valgt at flytte efter kvalificeret arbejdskraft.

- Har man en kommune med kvalificeret arbejdskraft, så er det langt mere attraktivt for virksomhederne at blive liggende. Jeg har personligt set virksomheder flytte produktion, fordi de ikke kunne skaffe medarbejdere.

Selvom en fuldstændig ensartet indsats på tværs af kommunerne næppe er realistisk, mener han, at tallene bør få alarmklokkerne til at ringe.

- Nogle forskelle er naturlige, men når nogle kommuner bruger ordningen på 0 procent og andre på 27 procent, så hejser vi altså det røde flag, siger John Larsen og supplerer:

- Det her er ikke en løftet pegefinger, men et opråb. Vi skal ikke udskamme eller slå på kommunerne, men vi vil gerne gøre opmærksom på, at uddannelse faktisk virker.