Håndtag og stilleskruer i det udligningspolitiske maskinrum
Selvom regeringen ifølge Venstre stadig mangler at frigive en del af det materiale, der ligger bag udspillet til udligningsreform, så illustrerer det allerede frigivne ganske godt, hvor mange håndtag og stilleskruer der er i det udligningspolitiske maskinrum, og hvor meget en justering af de enkelte elementer påvirker helheden. For slet ikke at tale om, hvor meget der skal finindstilles, når man skifter beregningsmodeller.
Mangler man nørdet læsestof til weekenden, er her et par gode bud.
Et notat med titlen 'Detaljeret gennemgang af elementerne i udspillet til en udligningsreform' har præcis det indhold, overskiften lover. En overvældende mængde beskrivelser af begreber, kriterier, vægte, afgrænsninger og forenklinger, foruden de omlægninger, opdelinger og nye vilkår der følger af at skifte fra et udligningssystem til et andet.
Foruden at være en slags læsevejledning til de offentliggjorte tabeller om de enkelte elementers indvirkning på kommunernes individuelle tab eller gevinst af udligningsreformen, opsummerer notatet også allerede kendte dele af regeringsudspillet.
En andet notat, 'Udgiftsbehovet i udligningen – grundlag for kriterier og vægte', beskriver, hvordan både det eksisterende og det foreslåede udligningssystem afvejer forskellige slags udgiftsbehov, og på hvilke måder reformforslaget vil ændre udvælgelse og vægtning af de forkellige elementer.
Både det eksisterende og det foreslåede udligningssystem tilstræber at tilvejebringe en højere retfærdighed end kommunegrænserne i sig selv kan tilbyde, og både det eksisterende og det foreslåede lykkes nogenlunde lige godt eller dårligt med det.
Notatet konstaterer, at opgørelsen af udgiftsbehov i det eksisterende udligningssystem kan forklare cirka 83 pct. af den samlede variation i de faktiske udgifter på tværs af kommunerne. Det tilsvarende tal for det foreslåede udligningssystem er cirka 81 pct.
