Otte børn på landsplan i obligatorisk læringstilbud

KORT NYT14. NOV 2019 12.34
TEMA: Ghettoplan

På landsplan er otte børn blevet tvunget i vuggestue i det obligatoriske læringstilbud. Af de otte børn, der er blevet tvunget i vuggestue, kommer to fra København, to fra Høje Taastrup og fire fra Odense, skriver fagbladet Børn&Unge. 

Loven trådte i kraft i juli i år, er en del af ghettopakken og betyder, at børn fra udsatte boligområder skal i obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen, inden de er fyldt et år, hvis ikke forældrene selv sender barnet i vuggestue. Ellers ryger børnechecken. De otte er langt færre, end den forrige regering havde forventet, da loven blev vedtaget. Man regnede med, at 500 børn ville blive indskrevet i obligatorisk læringstilbud det første år.

For at undgå vuggestuetvang har Københavns Kommune oprettet et team, som opsøger de familier, der ikke har skrevet børnene op, besøger kvindegrupper og bruger de lokale netværk til at motivere familierne til at benytte dagtilbud. Nogle har ledsaget mødre til institutionsbesøg, støttet dem i dialogen med personalet og opbygget en tillid til dem, skriver fagbladet. 

ka

 

 

 



Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt