Leverandørstop af privat hjemmehjælp koster job

KOLDING: Det berører godt 20 ansatte, at plejefirmaet Attendo stopper som leverandør af hjemmehjælp i Kolding Kommune. Attendo har været godkendt som privat leverandør siden det første udbud, men når den nuværende kontrakt udløber med udgangen af januar, er det slut. Det skriver JydskeVestkysten.

Direktør Søren Andersen fortæller, at Attendo lavede en samlet vurdering af Kolding Kommunes udbudsmaterialer, inden firmaet besluttede ikke at byde ind igen, når kontrakten om at yde praktisk og personlig hjemmehjælp udløber den 31. januar. De ansatte har fået besked. Ifølge Kolding Kommune hjælper Attendo omkring 150 af de 800 ældre, der har valgt at få hjælp til praktiske eller personlige opgaver af et privat firma.

Med udbuddet skar kommunen antallet af leverandører ned fra de nuværende tre til to, fordi et relativt lavt antal hjemmehjælpsmodtagere har valgt et privat firma. Kommunen er geografisk stor, og det kan være vanskeligt for tre private leverandører at drive en rentabel ruteplanlægning og virksomhed i aften- og nattetimerne.

MG

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt