AABENRAA: Siden finanskrisen har mere end hver tiende butik i Danmark måttet dreje nøglen om. Det svarer til, at knap 4.000 arbejdssteder er forsvundet, viser beregninger fra 2018 baseret på tal fra Danmarks Statistik. Men i Aabenraa er de begyndt at arbejde mod udviklingen, og der er nu liv efter butiksdøden, skriver TV Syd.
Udviklingen skyldes blandt andet, at kommunen i 2017 satte 18 mio. kr. af til at udvikle en ny profil til gågaden med fokus på retrostil, kvalitet og kreativitet. Og spørger man borgmesteren i byen, Thomas Andresen (V), har projektet båret frugt. Ifølge ham har projektet givet et 'håb for fremtiden' i byen, som også lokker flere og flere til at leje sig ind i de tomme butikslokaler.
Byudvikling er da også den rigtige vej at gå, hvis der skal gøres op med butiksdøden, siger Per Thye Rasmussen, der er chefkonsulent for Regional Erhvervsudvikling ved Dansk Erhverv. I en digital tidsalder, hvor det meste kan hentes hjem med et par klik på nettet, skal de fysiske butikker kunne levere noget ekstra. Derfor er Aabenraas retroudtryk ifølge chefkonsulenten en rigtig god idé. Det er nemlig både sjovt og trygt for forbrugeren, når butikkerne bringer tankerne tilbage til svundne tider.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.