Optællingen af personlige stemmer efter EP19 fulgte samme mønster som alle andre optællinger efter alle andre valg. Nemlig at de mindste valgkredse bliver først færdige, og derfor så det hen over mandagen længe ud til, at Søren Gade ville blive topscorer. Socialdemokraterne nåede at lune sig lidt ved tanken om, at så var det nok alligevel ikke Venstre de havde tabt til, men kun Søren Gade, og han stiller jo ikke op ved FV19. Men det varede kun til de store kredse kom med, og topscorerværdigheden endte hos Morten Løkkegaard.

Godt 200.000 personlige stemmer til dem begge, lidt under 200.000 til Margrete Auken og Jeppe Kofod, og selv om de to V-valgte fik flest, så fik SF's og S' spidskandidater også så mange, at antallet af personlige stemmer til den ene eller anden kandidat ikke rigtigt er noget argument i sig selv for hverken den ene eller anden fortolkning af valgresultatet.

Men personlige stemmer har helt klart potentiale for problemer.

For Morten Løkkegaard må det dog have været en lettelse, at han endte med at få flest. Det vil muligvis gøre hverdagen i V-gruppen i Bruxelles en smule lettere. Ikke meget, men en smule. Måske.

Hverdagen for en anden kandidat, SF's toer Karsten Hønge, bliver med sikkerhed alt andet end let, mindst frem til FV19-valgdagen. Da han kom i Folketinget i perioden op til SF's kollaps som regeringsparti, brandede han sig selv som vikaren fra helvede, men da det kom til stykket var han ikke indstillet på at blive sendt til det helvede, han åbenbart betragter Europa-Parlamentet som, hvad enten det så er fordi, han skal dele det med Margrete Auken, eller bare fordi det er langt væk.

Det var ikke meningen, at han skulle vælges, han skulle bare skrabe stemmer ind til partiet og spidskandidaten, lyder forklaringen, som er leveret med en forsagthed, der tydeligt ikke falder Karsten Hønge naturligt, og som er milevidt fra hans vanlige stil, hvor ethvert svar på ethvert spørgsmål lyder som om spørgeren får skældud.

Skældud'ene tilfalder nu i stedet ham selv. 'Pinligt', 'skuffende', 'vælgerbedrag', 'lokkemad', 'politikerlede' er blandt de ord, der fylder hans feeds på sociale medier, ja selv en partifælle og medkandidat til FV19 fisker på Twitter i rørte vande med bemærkningen 'Hvis du ikke gider stemme på Hønge, er vi andre gode kandidater'.

Rikke Lauritsen er ganske vist kandidat i Københavns Storkreds og endda sidst på listen, så hun er ikke i direkte konkurrence med Karsten Hønge i Fyns Storkreds, men at hun overhovedet blander sig, og måden hun gør det på, illustrerer, hvordan SF's forsøg på helgardering kan ende med at blive det modsatte.

Måske løser vælgerne problemet ved simpelthen ikke at genvælge vikaren fra helvede. Skaber han så et nyt problem ved alligevel at ville til Bruxelles? Det ved vi i næste uge. Der er 8 dage tilbage.

dknyt tæller dagligt ned til valgdagen. Læs eller genlæs de første nedtællinger:
DAG ÷28. En syg start på valgkampen og en uventet fransk præsidentfavorit
DAG ÷27. I virkeligheden burde man slet ikke skrive det her. Og så alligevel
DAG ÷26. Først nu når vi til det der plejer at være valgkampstart: Plakaterne
DAG ÷23. Jernbanedrift, kønsdrift og sygdom som hver mands herre
DAG ÷22. Grin og græmmelser, plakatkrige og valgvideo med special effects
DAG ÷21. En politikers fødselsdag, og så en fødselsdag der sørger for godt vejr
DAG ÷20. Når kampen på valgplakater også bliver et kommunalt anliggende
DAG ÷16. Valgkamptræthed, nederlagseffekt og et Venstre-V på Dødsstjernen
DAG ÷15. Den iscenesatte virkelighed: Man retter da ikke i pressemeddelelser
DAG ÷14. Der er som bekendt kun én meningsmåling der gælder
DAG ÷13. Løkke fører stort, og Østergaard, Pape, Skipper bagud efter Paludan
DAG ÷12. Hvad man godt må skrive og hvad man skal lade være med at skrive
DAG ÷ 9. Endnu et protestvalg, denne gang var det en protest mod protesten