Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

I virkeligheden burde man slet ikke skrive det her. Og så alligevel

9. maj 2019, 11:11
NEDTÆLLING DAG ÷27. Kan man overhovedet beskæftige sig med afsporing af valgkamp uden at afspore den yderligere?

Dilemma: Noget har tiltrukket sig alt for megen opmærksomhed. Så meget at afsporingen som fænomen betragtet er værd at give en overvejelse. Kan man overhovedet det uden at skubbe yderligere til afsporingen?

Ja, rigtigt gættet, det er selvfølgelig det nyest tilkomne opstillingsberettigede parti og ikke mindst dets frontperson, det handler om, og det gør det, fordi det, på trods af ulyst til overhovedet at beskæftige sig med både parti og person, ikke er muligt at ignorere dem. LA-leder Anders Samuelsen illustrerede det overbevisende, da han på TV2 blev spurgt om, hvorvidt Stram Kurs og Rasmus Paludan fylder for meget: 'Jeg kan jo høre, at det er det første I spørger om', lød svaret.

Man kan ikke behandle noget ekstremt, som om det er normalt, eksempelvis var det en virkelig dårlig idé at hive Rasmus Paludan ind i DR's Aftenshowet hos et par feelgood-værter, der tydeligvis var helt blanke og uden modforholdsregler da hyggesnakken pludselig skejede ud i gensidige nazi-beskyldninger i primetime. Kommer det så til at fylde for meget? Ja, det gør det da. Hvor havde I jeres tanker, DR?

Det er selvfølgelig reelt nyhedsjournalistisk begrundet at beskæftige sig overgennemsnitligt med nye aktører på scenen. Eksempelvis fik Klaus Riskær Pedersen og hans nye parti i starten en del mere opmærksomhed, end projektet i sig selv kunne bære, men nu, efter at nyhedens interesse er klinget af, er omtalen kommet ned på et niveau, der modsvarer meningsmålingernes placering af ham et godt stykke under spærregrænsen.

På samme måde er der en fase med det nye nye parti, som vi skal igennem, men en hverdag må gerne snart melde sig. Ikke forstået sådan at Stram Kurs og Rasmus Paludan ligefrem står foran at blive noget hverdagsagtigt, men i henseende til hvordan person og parti håndteres omtalemæssigt.

Under en valgkamp serviceres mediernes nyhedsredaktioner dagligt med oplysninger om, hvad diverse centrale parti-personer foretager sig, hvor og hvornår de kan fotograferes, og hvor og hvornår man kan træffe dem for kommentarer til dette eller hint. Det er fast rutine at frasortere det meste, visse dage endda det hele, hvis det minder for meget om hvad de samme personer har gjort alle de andre dage, og hvis man skal simulere en eller anden normalitet i forhold til også den mest opmærksomhedssøgende kandidat, må man anlægge de samme rutiner også overfor ham.

Denne valgkamp er en uge længere, end vi er vant til. Det burde være længe nok til at selv målrettede provokationer i kraft af deres mængde ender i den kategori af journalistiske rutineopgaver, der frasorteres på grund af manglende nyhedsværdi.

Der er 27 dage tilbage og stadig håb.

 

dknyt tæller dagligt ned til valgdagen. Læs eller genlæs den første nedtælling:
DAG ÷28. En syg start på valgkampen og en uventet fransk præsidentfavorit

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Fordi mennesker betyder alt
}
Stillinger fra dkjob

Se alle aktuelle stillinger

Ritzau
Mest læste

Klummen af Michael Kjærgård