AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Herlev vil af med kommunaldirektør gennem 10 år

Jesper Zwisler "har været en overordentlig stærk kommunaldirektør", men nu er der brug for en ny profil, siger borgmesteren.

Skærmbillede 2026-02-04 kl- 10-47-33HERLEV: Jesper Zwisler har i knap 10 år været kommunaldirektør i Herlev, men står det til Økonomi-og Planlægningsudvalget, slutter hans ansættelse med udgangen af maj, oplyser kommunen.

Det sker dog med rosende ord fra borgmesteren.

- Jesper har været en overordentlig stærk kommunaldirektør gennem de seneste 10 år, hvor han har været en drivende kraft for den nødvendige forandring, Herlev Kommune har været igennem, siger borgmester Marco Damgaard (S).

Han tilføjer, at kommunalbestyrelsen ønsker en ny retning for kommunens udvikling. Økonomi- og Planlægningsudvalget har derfor også ønsket en ny kommunaldirektør, som med en ny profil på samme måde kan være med til at præge udviklingen.

Kommunaldirektøren selv kalder de 10 år for "en periode præget af vigtige og nødvendige forandringer".

- Det har handlet om at skabe et stærkt fagligt fundament for organisationen, en yderst professionel opgavevaretagelse ind mod kommunalbestyrelsen og udvalgene, et stærkt og afgørende samarbejde med MED-organisationen og sidst men ikke mindst et solidt og bæredygtigt økonomisk fundament. Herlev Kommune er således i dag blandt de 10 bedst stillede kommuner i forhold til den strukturelle balance i økonomien, siger Jesper Zwisler.

Kommunalbestyrelsen skal tage endeligt stilling til afskedigelsen den 18. februar. Stillingen som kommunaldirektør i Herlev Kommune vil blive slået op med forventelig tiltrædelse den 1. juni 2026.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/herlev-vil-af-med-kommunaldirektoer-gennem-10-aar

GDPR