En lærervikar født i 1999 blev fyret fra sin stilling, da nogle af eleverne var vilde med ham og på grund af den lave aldersforskel. Men det måtte skolen ikke, og det koster den nu 35.000 kr. - svarende til godt ni måneders løn. Det har Ligebehandlingsnævnet afgjort.
Skolens viceinspektør skrev i en sms til vikaren, at skolen 'nok har brug for vikarer, der er lidt ældre end dig. Pigerne i de store klasser er vilde med dig og aldersforskellen er jo ikke så stor'.
Efter korrespondancen klagede vikaren over fyringen og fik altså medhold i nævnet, der vurderer, at lærervikarens afskedigelse var i strid med både ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.
Vikaren havde selv rettet kontakt til viceinspektøren, fordi vikaren ikke var blevet indkaldt til timer i tre uger, selv om han havde stået til rådighed. Derfor gør klager også opmærksom på, at afskedigelsen reelt først blev ham bekendt, lang tid efter beslutningen var truffet. Skolen bemærker, at der ikke var tale om en egentlig ansættelse, da klager var timelønnet vikar, ligesom at afskedigelsen skyldtes, at der ikke var timer nok.
Det stemmer ikke overens med viceinspektørens forklaring i sms'en ovenfor, hvilket klager også gør opmærksom på.
Ikke bekendt med skolens regler
Klager gør også opmærksom på, at det er meget normalt at ansætte unge vikarer, og at der ikke har været ting under ansættelsen, som har kunnet begrunde afskedigelsen.
Skolen lægger vægt på, at viceinspektøren var ny i sin stilling og derfor ikke bekendt med skolens praksis om kun at bruge vikarer over 21 år, som er i gang med en videregående uddannelse. Men det var altså ikke tilstrækkeligt for Ligebehandlingsnævnets afgørelse
I sin afgørelse lægger nævnet vægt på, at der i afskedigelssager ikke må gøres forskel på grund af alder og køn, og at modparten i denne sag ikke har været i stand til at bevise, at afskedigelsen er sket af andre årsager.
Find hele afgørelsen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.