Hvem der vinder FV19, ved vi først bagefter, muligvis først længe bagefter, idet 'vinde' er er elastisk begreb, der kan gå på både mandattal, partikombinationer og ikke mindst ministerposter. Men vi ved allerede nu, hvem der fører, og det behøver man ikke engang meningsmålinger til, kun et stopur eller mere moderne: Et computersystem med automatisk ansigtsgenkendelse der overvåger DR1, DR2, TV2 og TV2 News døgnet rundt.

Det er skærmtid, det handler om - altså de skærme der viser flow-tv. Ganske vist en måleenhed der er en lille smule forældet, fordi alle ser på skærme hele tiden, og alle også selv kan levere indhold, der vises på skærme. Men som samlende faktor for den fælles oplevelse af valgkampens forløb, er flow-tv stadig en relevant målestok. 'Et vigtigt vindue til vælgerne', som de to universitetslektorer bag tidtagningen kalder det.

Her er der i modsætning til meningsmålingerne ingen tvivl eller rum for fortolkninger. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fører suverænt. 20 timers skærmtid. Afstanden ned til Mette Frederiksens (S) 12 timer kan ikke forklares med hendes indledningsvise sygefravær fra valgkampen, hun er simpelthen bagud uanset hvad.

At det er de to, der ligger i spidsen, er ikke overraskende, de er dog en slags duellanter, men på tredjepladsen finder vi en, der godt kunne gå for at være en overraskelse på den plads: Anders Samuelsen (LA). Et parti der er kørt ud på et sidespor af både venner og fjender. Det kan man for så vidt også sige om indehaveren af fjerdepladsen, Kristian Thulesen Dahl (DF), dog er der en smule tvivl om, hvorvidt han overhovedet har nogen venner tilbage. I hvert fald har han ramt fem timer, samme skærmtid som Pia Olsen Dyhr (SF).

Det var Top 5. På de næste pladser kommer FV19's debuterende mediedarling Isabella Arendt (KD), som den nyvundne værdighed til trods ligger pænt tilbage med fire timer, men dog langt, langt foran den partifælle hun afløste. Se nederst.

Fire timer er også, hvad der er blevet de tre næste til del, Uffe Elbæk (ALT), Pernille Vermund (NB) og Rasmus Paludan fra Stram Kurs. Først derefter møder vi Morten Østergaard (R), Søren Pape Poulsen (K) og Pernille Skipper (EL), alle med tre timer. Det var Top 12, og tilbage er kun Bund 2: Stig Grenov (KD), som var den, Isabella Arendt afløste og overspurtede, og til allersidst Klaus Riskær Pedersen, der for nemheds skyld hedder det samme som sit parti - eller også er det omvendt. Én time til hver af de to er det blevet til, altsammen optalt og fremlagt af Filip Wallberg og Lars Damgaard Nielsen fra Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på Syddansk Universitet.

Optællingen gælder to første uger af valgkampen. Der er stadig 13 dage tilbage.

dknyt tæller dagligt ned til valgdagen. Læs eller genlæs de første nedtællinger:
DAG ÷28. En syg start på valgkampen og en uventet fransk præsidentfavorit
DAG ÷27. I virkeligheden burde man slet ikke skrive det her. Og så alligevel
DAG ÷26. Først nu når vi til det der plejer at være valgkampstart: Plakaterne
DAG ÷23. Jernbanedrift, kønsdrift og sygdom som hver mands herre
DAG ÷22. Grin og græmmelser, plakatkrige og valgvideo med special effects
DAG ÷21. En politikers fødselsdag, og så en fødselsdag der sørger for godt vejr
DAG ÷20. Når kampen på valgplakater også bliver et kommunalt anliggende
DAG ÷16. Valgkamptræthed, nederlagseffekt og et Venstre-V på Dødsstjernen
DAG ÷15. Den iscenesatte virkelighed: Man retter da ikke i pressemeddelelser
DAG ÷14. Der er som bekendt kun én meningsmåling der gælder