Hvis en skolelærer, pædagog eller skoleleder har en mistanke om, at et barn mistrives, har fagpersonen en skærpet pligt til at underrette kommunen. Men tilsyneladende tolkes underretningspligten vidt forskelligt af henholdsvis folkeskoler og muslimske friskoler.
I en ny rapport konkluderer Institut for Menneskerettigheder, at folkeskoler underretter syv gange så ofte som muslimske friskoler, når man sammenligner skoler, hvor forældrenes indkomstprofil er den samme.
- Vores rapport peger på, at der er en markant underrapportering på de muslimske friskoler. Det betyder, at vi er bange for, at der er børn, som ikke får den hjælp, de har brug for, siger Maria Ventegodt, som er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, til Information.
Der er flere forhold, som kan give anledning til, at skolerne har underretningspligt. Det kan ifølge Danmarks Statistik blandt andet være, hvis der er mistanke om vold, seksuelle overgreb, misbrug eller ringe sundhedsmæssige forhold i et barns hjem.
Rapporten bygger på en kvantitativ analyse af elever fra 0. til 9. klasse indskrevet på en folkeskole eller en fri grundskole i 2016. Mens de muslimske friskoler, der i 2016 talte 29 og havde omkring 5.000 elever i alt, underrettede 0,9 gange pr. 100 elever, underrettede folkeskolerne 6,4 gange og de øvrige friskoler 2,7 gange, viser analysen.
Styrket tilsyn
I 2017 afdækkede DR problematikken på baggrund af egne undersøgelser. De viste, at de muslimske friskoler underrettede væsentligt mindre end folkeskolerne. Der er især er to årsager til, at forekomsten af underretninger er mindre på de muslimske friskoler, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder.
Den første er, at de muslimske friskoler tilsyneladende mener, at de håndterer mistrivsel bedst på egen hånd. Den anden er, at nogle skoleledere på muslimske friskoler opfatter det, som om forældrene ikke stoler på myndighederne. Det vil opleves som et tillidsbrud, hvis de underretter.
De seneste år har et flertal af Folketingets partier styrket tilsynet med de frie grundskoler. En politisk aftale har skærpet proceduren for oprettelse af nye skoler og styrket tilsynet med ti konkrete initiativer. Undervisningsministeriet oplyser, at de kan iværksætte et skærpet tilsyn på baggrund af få eller ingen underretninger.
- Der er selvfølgelig forskel på skoler, alt efter hvilke områder de ligger i, og hvad elevsammensætningen er. Men når man kommer helt derned, hvor de muslimske friskoler er, så virker det bekymrende, og det er bestemt noget, vi holder øje med, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til Information.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
