Døgninstitutioner skal undervise plejefamilier

14,5 mio. kr. til fem kommuner skal forbedre samarbejdet mellem døgninstitutioner og plejefamilier og blandt andet sikre bedre supervision døgnet rundt.
18. JAN 2019 11.45

Socialstyrelsen har fordelt en pulje på i alt 14,5 mio. kr. til fem kommuner, som skal bruges på at udvikle et bedre samarbejde mellem plejefamilier og døgninstitutioner. Blandt andet skal pengene bruges til akuttelefoner, undervisning og bedre aflastning, skriver Socialpædagogen.

Det er forskellige projekter Københavns, Middelfart, Roskilde, Vejle og Vesthimmerland kommuner, som skal bidrage til udviklingen af samarbejdet. Det skal blandt andet finde svar på, hvordan døgninstitutioner kan understøtte plejeforældres arbejde med anbragte børn og unge og skabe bedre forståelse for, hvilke problemstillinger plejefamilier med behandlingskrævende børn ofte oplever.

I Vejle skal midlerne eksemplevis bruges til, at specialiseret personale fra døgninstitutionerne kan supervisere og undervise plejefamilierne og en akuttelefon, så plejefamilierne altid kan få hjælp. 

Roskilde har fået godt tre mio. kr. af puljen til projektet 'Sammen om den gode anbringelse'. Midlerne skal knyttes til 15-18 plejefamilier i kommunen med behandlingskrævende børn, som bliver tilknyttet tre døgninstitutioner, der så skal udvikle en række tilbud til plejefamilierne såsom en døgnåben hotline, ligesom der skal laves et tilbud målrettet plejebørnene, så der eksempelvis er mulighed for, at plejebørnene i en periode kan flytte ind på en døgninstitution, hvis der opstår sygdom eller en anden krise i plejefamilien.

Sådan fordeles millionerne: 

  • Vejle Kommune: 1,8 mio. kr.
  • Vesthimmerland Kommune: 3,1 mio. kr.
  • Roskilde Kommune: 3,1 mio. kr.
  • Københavns Kommune: 3,2 mio. kr.
  • Middelfart Kommune: 3,3 mio. kr.

ibs

Læs mere hos Socialpædagogen

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt