1. maj bliver afholdt med livestream på Facebook

KORT NYT19. APR 2020 8.16
TEMA: Corona

Arbejdernes internationale kampdag bliver i år afholdt over en liveudsendelse på Facebook. Udsendelsen skal erstatte de mange 1. maj-fester, der hvert år bliver holdt landet over - hvoraf den største foregår i Fælledparken i København. Det oplyser Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, i en pressemeddelelse. Liveudsendelsen vil kunne følges på FH's facebookside og en række facebooksider fra andre fagforbund. 

- Vi skal huske på, at vi stadig skal kæmpe for mere retfærdighed og bedre forhold for alle arbejdere både i Danmark og ude i verden, siger Lizette Risgaard, som er formand for FH.

Liveudsendelsen på Facebook kommer til at vare en time, og der vil blive afholdt fællessang med en stribe af kendte danske musikere, blandt andre Pernille Rosendahl og Magtens Korridorer. FH oplyser, at organisationen har inviteret statsminister Mette Frederiksen (S) til at holde tale, men den har endnu ikke hørt fra hende. 1. maj 2020 bliver 130-års jubilæet for arbejdernes kampdag i Danmark. Kun en gang er traditionen med taler og fest i Fælledparken og landet over blevet aflyst - da Tyskland i foråret 1940 besatte Danmark.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt