dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Allan Polack stopper som direktør for PFA Pension

11. FEB 2022 7.19
PFA Pension skal have ny direktør, efter at Allan Polack har besluttet sig for at stoppe pr. 7. marts.

Siden 2015 har Allan Polack stået i spidsen som administrerende direktør for PFA Pension, men nu kommer der snart et nyt navneskilt på chefkontoret.

I forbindelse med fremlæggelsen af årsregnskabet for 2021 oplyser selskabet, at Allan Polack stopper med virkning fra 7. marts.

Processen med at finde en afløser er i gang, og indtil den er afsluttet, vikarierer koncerndirektør Mads Kaagaard som topchef.

- Jeg har siden 2015 arbejdet på, at PFA skulle have solide langsigtede afkast, branchens mest kvalificerede rådgivning og det bredeste og bedste udbud af produkter og services.

- Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at PFA er det bedste sted at være kunde og blive pensionist, siger Allan Polack i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Fra forsiden:

GDPR