dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Fra i dag bliver det svære for kommuner at fjerne offentlige beskyttelsesrum.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Fra i dag kan kommuner ikke længere bare fjerne offentlige beskyttelsesrum

En paragraf som i 20 år har gjort det muligt for kommuner i særlige tilfælde at fjerne offentlige beskyttelsesrum er fjernet.
15. JUL 2025 14.27

Behovet for offentlige beskyttelsesrum har ændret sig og derfor skærper Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab fra i dag kommuners muligheder for at fjerne de velkendte beton-beskyttelsesrum, som står på offentlige steder i flere byer rundt om i landet.

Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

- Vi befinder os i en tid med et forandret og mere alvorligt trusselsbillede, der kalder på større opmærksomhed omkring sikkerhed og beredskab. Vi skal alle være med til at sikre, at Danmark er rustet til at beskytte befolkningen i en krisesituation, siger minister Torsten Schack Pedersen (V). 

Helt konkret ophæves § 5 a i bekendtgørelsen om fjernelse af betondækningsgrave. Bestemmelsen har siden 1. december 2004 givet kommuner mulighed for i særlige tilfælde at fjerne betondækningsgrave på eget initiativ og beslutning, uden at der som led i fjernelsen skal opføres et offentligt beskyttelsesrum til erstatning herfor.

- Derfor er det også rettidig omhu at kigge på beskyttelsesrumsområdet med nye øjne. Med den foreslåede ændring ophæves kommunernes mulighed for at nedlægge betondækningsgrave på eget initiativ, og der sendes et vigtigt signal om, at vi skal forberede os på en ny beredskabsmentalitet, siger Torsten Schack Pedersen.

lal

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fra-i-dag-kan-kommuner-ikke-laengere-bare-fjerne-offentlige-beskyttelsesrum

GDPR