Børn bliver ikke udredt for psykiske lidelser, sagerne er afgjort på forhånd og juristerne giver decideret lovstridige instrukser. Tre tidligere beskikkede medlemmer af Ankestyrelsen står nu frem på "Reporterne" på 24syv og fortæller om mangelfuld sagsbehandling i Ankestyrelsen i hundredvis af tvangsanbringelsessager.

Til sammen har de tre tidligere beskikkede medlemmer over 20 års erfaring i Ankestyrelsen. Alle tre mener, at der i mange tilfælde bliver tvangsfjernet børn på uoplyste og tvivlsomme grundlag:

- Vi ved simpelthen ikke, om det er de rigtige børn, vi tvangsfjerner. Med den måde, systemet er bygget op på, der vil jeg vove den påstand, at du kan komme i tvivl om langt over halvdelen af tvangsanbringelsessagerne, siger Peter Halager Nielsen, direktør i egen virksomhed og tidligere beskikket medlem af Ankestyrelsen gennem otte år.

Blind tillid til kommunen

Det er blandt andet den “blinde tillid” til kommunernes “ensidige og negative” fremlægning af tvangsanbringelsessagerne, som de beskikkede medlemmer selv beskriver det, der gør dem i tvivl om anbringelsernes rigtighed:

- Det er kun forældrenes begrænsninger, der fremhæves i sagsakterne. Livsforhold helt tilbage fra 9. klasse bliver beskrevet som noget, der hænger ved, selvom forældrene måske er 35 år gamle, når de sidder foran Ankestyrelsen, siger Kathe Johansen, netop afgående formand for Landsforeningen for Autisme og beskikket medlem gennem fire år.

Hun oplever blandt andet, at forældrenes historik i teenageårene bliver tillagt større vægt i afgørelsen om anbringelse end nutidige, positive undersøgelser af deres forældreevne. Også Peter Halager Nielsen har oplevet, at man i Ankestyrelsen helt ser bort fra positive dokumenter om forældrenes evner:

- Hvis jeg skal være meget grov, så lægger man kun vægt på de oplysninger, der bekræfter kommunens afgørelse om anbringelse, siger han til 24syv.

Ulovlige instrukser

I hundredevis af tilfælde har de tidligere beskikkede medlemmer været i tvivl om anbringelsernes grundlag. Men når de har foreslået at sende sagen tilbage til kommunen for at foretage nærmere undersøgelser af forældrenes kompetencer eller årsagen til børnenes mistrivsel, så lyder beskeden fra Ankestyrelsens jurister, at de “ikke må være udgiftsdrivende” for kommunerne - altså koste kommunerne penge.

Men det er ikke blot forkert, det er også ulovligt. Det forklarer både lektor i socialret, Eva Naur Jensen og professor i socialret ved Aalborg Universitet, John Klausen.

- Det passer simpelthen ikke. Det er i høj grad både kommunens og Ankestyrelsens ansvar, at sagerne er ordentlig belyst, og hvis der er tvivl, så kan og skal Ankestyrelsen pålægge kommunerne at få indhentet og udformet den nødvendige dokumentation, siger John Klausen til 24syv.

Også de beskikkede medlemmers ret til at afgive dissens - altså markere, at man er uenig i en afgørelse - bliver stækket af Ankestyrelsens jurister.

- Vi får at vide, at afgørelserne helst skal træffes i enighed. Juristerne prøver at overbevise en om, at det kan være farligt at lave denne her dissens i forhold til barnets tarv, siger Kathe Johansen.

Potentielt ulovligt

Både Heidi Thamestrup, der har over ti års erfaring i Ankestyrelsen som beskikket medlem, og Peter Halager Nielsen, bekræfter den oplevelse. De siger til 24syv, at juristerne regelmæssigt forsøger at tale de beskikkede medlemmer fra at afgive dissens.

Og det er dybt kritisabelt og potentielt lovstridigt, mener lektor i socialret, Eva Naur Jensen:

- Hvis et beskikket medlem er i tvivl i en sag, er det tværtimod juristens ansvar at finde ud af, hvilke mangler sagen har. Det er simpelthen ikke lovligt, hvis man påvirker de beskikkede medlemmer til ikke at afgive dissens, siger Eva Naur Jensen til 24syv.

Baseret på de tre tidligere medlemmers beretninger mener hun, at der er “meget stor risiko” for, at børn bliver uretmæssigt tvangsfjernet fra deres forældre.

- Hvis medlemmer i Ankestyrelsen med faglig indsigt mener, at der for eksempel er diagnoser, der ikke er undersøgt, så er der en stor risiko for fejlagtige anbringelser, og det er ganske forfærdeligt, siger Eva Naur Jensen.

De seneste tal fra Ankestyrelsen fra 2018 viser, at antallet af tvangsfjernelser stiger år for år. Fra godt 1.600 tvangsanbringelser i 2010 til over 2.500 tvangsanbringelser i 2017.

I foråret bekræftede vicedirektør i Ankestyrelsen, Merete Pantmann, overfor 24syv, at Ankestyrelsen stadfæster 99 pct. af de tvangsanbringelsessager, der bliver behandlet i styrelsen.

Ankestyrelsen har flere gange afvist at stille op til interview med 24syv.

rmn

Fakta om Ankestyrelsen og beskikkede medlemmer:

Det er Socialministeren, der udpeger beskikkede medlemmer til at træffe afgørelse i Ankestyrelsen. Ved behandlingen af ankesager sidder to jurister, en børnesagkyndig og to beskikkede medlemmer, der repræsenterer almenbefolkningen. Ofte er det repræsentanter fra fx. handicaporgansationer. De sidder i perioder af fire år og behandler ca. fem-seks sager om måneden, herunder tvangsanbringelsessager.

24syv har talt med tre tidligere beskikkede medlemmer i forbindelse med programmets tilblivelse:
Kathe Johansen, netop aftrådt som formand for Landsforeningen for autisme. Har været beskikket medlem i Ankestyrelsen i én periode (4 år) og trådte af i juni 2022. Vurderer at have deltaget i ca. 150 anbringelsessager.
Peter Halager Nielsen, direktør i egen virksomhed, tidligere næstformand i Landsforening for Autisme. Netop aftrådt som beskikket medlem efter to perioder (8 år). Vurderer at have deltaget i behandlingen af over 300 anbringelsessager.
Heidi Thamestrup, direktør i Fonden Lærke, forhenværende Formand for Landsforening for Autisme. Beskikket medlem af Ankestyrelsen i 8 år, sidder nu i Psykolognævnet under Ankestyrelsen. Vurderer at have behandlet flere hundreder, potentielt over 1000 anbringelsessager.

Whistleblowere: Ankestyrelsen blåstempler tvivlsomme tvangsfjernelser