VIBORG: - Vi har hidtil visiteret pladser på døgninstitutioner med underskud, og det er der ikke råd til i fremtiden. Vi vil konvertere 20-30 institutionspladser til familiepleje i fremtiden, så derfor vil vi på sigt også spare penge, siger formand for Børne- og Ungdomsudvalget Søren Gytz Olesen (SF) ifølge DR Midt & Vest.
Der var i slutningen af 2011 anbragt 312 børn udenfor hjemmet i Viborg Kommune og af dem var 146 i plejefamilie. Besparelsen ved at bruge flere plejefamilier i fremtiden vil give en besparelse på 1 mio. kr. i år og 3 mio. kr. i 2013.
Han afviser, at det vil ske på børnenes bekostning:
- Vi gør det kun, hvis tilbuddet i familiepleje er lige så godt som på en institution, siger han.
En plads på en døgninstitution koster snildt 7-800.000 kroner om året, mens en plejefamilie kun koster det halve eller endnu mindre.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.