Vaner og uvaner i Region S(n)yddanmark

Ifølge Ordbog over Det Danske Sprog har ordene 'region' og 'regel' samme ophav, nemlig det latinske 'regere', der betyder det samme som på dansk. Det giver god mening. At regere er at udstikke regler, og det er regionerne en del af.

I et enevældigt system udstikkes reglerne af dem, der regerer. I et demokrati er sagen en anden; her er der også udstukket regler for dem, der regerer.

I tilfældet Region Syddanmark kommer man efterhånden i tvivl, om det er det ene eller det andet. For at udtrykke det meget forsigtigt, så har man i hvert fald ikke ladet sig hæmme unødigt af regler.

Sagerne, der involverer den tidligere regionsrådsformand Carl Holst, er lige så velkendte som de er talrige, og det er tydeligvis vidunderligt bekvemt for regionens tilbageværende magthavere, hvad enten det er politikere eller embedsmænd, at tørre alle fortidens dårligdomme af på ham som person. Men det er ikke holdbart. Der er efterhånden så mange sager, at man ikke vedblivende kan give skylden for dem alle til kun én person.

Ret skal være ret; det virker, som om regionsrådet på den givne foranledning er indstillet på at gøre op med de dårlige vaner og lægge dem bag sig. Men med til at gøre op med dem hører, at man indser sin egen andel i uvanerne. Det var ikke Holst det hele.

En sygehusdirektør, der arbejdede ekstra som læge og så lige tog over 50 procent overpris pr. konsultation, og en sundhedsdirektør, der havde godkendt ekstraarbejdet til normalprisen og ikke skred ind mod overskridelsen. Samme sundhedsdirektør, der opretholdt en så ekstraordinært dårlig samarbejdsrelation til sin regionsdirektør, at han dels forlangte ham fyret, dels blev der brugt oceaner af penge til ekstern rådgivning for at få dem til at forliges. Og, ikke at forglemme, en politisk ledelse, der lod alt dette ske.

Usundt kammerateri
Derfor var reaktionen ligefrem helt forfriskende, da endnu en sag poppede op, nemlig at selvsamme forannævnte sundhedsdirektørs ægtefælle blev ansat til en hyre noget over normalen og på en kontrakt ud over det sædvanlige. I øvrigt af et ansættelsesudvalg, der havde deltagelse af sygehusdirektøren med overprisen, som sundhedsdirektøren havde ladet passere. Ord som ‘usundt kammerateri' trænger sig på her, men nej - til en afveksling valgte regionsrådspolitikerne at vedstå noget i stedet for at forsøge at ekspedere aben videre.

Men selv om sagen med sundhedsdirektørens ægtefælle muligvis eller måske endda sandsynligvis var et dårligt eksempel, så betyder det ikke nødvendigvis, at betegnelsen ‘usundt kammerateri' er helt ved siden af. Også andre ansættelser har været udført uden skelen til reglerne, men hvordan skulle det også kunne blive anderledes, når selveste direktøren for det hele, den daværende regionsdirektør blev ansat, uden at stillingen overhovedet havde været slået op?

Nu er både regionsrådsformanden og regionsdirektøren skiftet ud, hospitalsdirektøren med overpriserne er rejst, sundhedsdirektøren er fældet, og hans hustrus åremålskontrakt står til udløb, så det ligger lige for at starte på en frisk. Men ups, den nye regionsdirektør er også fedtet ind i fortidens synder, for sidst hun var ansat i regionen fik også hun en stilling, der ikke havde været slået op - og hvor nemt bliver det så lige at skulle stå i spidsen for at lægge det alt sammen bag sig?

Og vi har ikke engang set det sidste endnu. De seneste ugers artigheder er det foreløbige resultat af en sværm af aktindsigtsanmodninger, som journalister på stribe sendte af sted til Region Syddanmark, da stormen mod Carl Holst var på sit højeste. Der vil komme mere endnu, og med det mønster vi har set indtil nu, skulle det gå meget mærkeligt til, hvis ikke mediernes fortsatte kulegravning vil resultere i mere af det samme.

En interessant kortlægning af hvordan magthavere har det med regler. Enevælde er det vel ikke, men snyd. Region Snyd.