DMU vurderer: Virkemidlerne i Vandmiljøplan III er utilstrækkelige til at nå den ønskede reduktion i kvælstofudvaskningen fra landbruget i 2015. Men halveringen af fosforoverskuddet ser ud til at blive nået
Vandmiljøplan III har hidtil ingen sikker effekt haft i form af en mindre kvælstofudvaskning til vandmiljøet, lyder det i en af vurderingerne fra DMU - Danmarks Miljøundersøgelser i en evaluering af planen.
Virkemidlerne i Vandmiljøplan III er dertil utilstrækkelige til at nå den ønskede reduktion i kvælstofudvaskningen fra landbruget i 2015.
Planen har således hidtil ingen sikker effekt haft i form af en mindre kvælstofudvaskning til vandmiljøet. Derimod ser det ud til, at den ønskede halvering af landbrugets fosforoverskud nås. Endelig vil planens mål om etablering af yderligere 50.000 hektar dyrkningsfrie randzoner langt fra blive opfyldt. Tværtimod er arealet med dyrkningsfrie randzoner faldende.
Det viser den første evaluering af Vandmiljøplan III, som Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), begge Aarhus Universitet, har gennemført.
Vandmiljøplan III blev aftalt i 2004 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne og løber fra 2004 til 2015. Den skal som tidligere vandmiljøplaner og handlingsplanen for bæredygtigt landbrug nedbringe mængden af overskydende næringsstoffer fra landbruget, der ender i vore vandområder og fører til algeopblomstringer, uklart vand og i sidste ende iltsvind og fiskedød.
VMP III indeholder målsætninger for såvel kvælstof- som fosforudledninger fra landbruget. Målsætningerne er:
* 13 pct. reduktion i kvælstofudvaskningen i 2015 i forhold til udvaskningen i 2003
* Halvering af fosforoverskuddet i 2015 i forhold til overskuddet i 2001/02
* Etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer
DJF og DMU vurderer imidlertid, at kvælstofudvaskningen i 2015 kun vil være nedbragt med 2-3 pct., mens en nedbringelse af fosforoverskuddet med 45-50 pct. nok er mulig under visse forudsætninger. Målet for etablering af 50.000 ha dyrkningsfrie randzoner nås ikke.
DJF’s og DMU’s evaluering bygger dels på en analyse af landbrugets udvikling i perioden 2004-2007 og på en prognose for landbrugets fremtidige udvikling, dels på tre forskellige, databaserede modelberegninger af kvælstofudvaskningen for perioden 2003-2007.
Prognosen for landbrugets fremtidige udvikling er udført af DJF og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Der er meget stor usikkerhed forbundet med prognosen på grund af kraftige udsving i priserne på landbrugets produkter, ligesom gennemførelsen af EU’s Vandrammedirektiv og Miljømålsloven vil påvirke erhvervets udvikling frem til 2015.
Klimaændringer og ophævelse af brakordningen
De igangværende klimaændringer mod et varmere og vådere klima vil på længere sigt øge risikoen for kvælstofudvaskning og fosfortab fra landbruget til vandmiljøet. Effekterne af klimaændringerne vil dog næppe slå tydeligt igennem i selve VMP III-perioden, men hvis beskyttelsesniveauet for vandmiljøet fastholdes, så vil effekterne give behov for nye og forstærkede tiltag til reduktion af landbrugets kvælstof- og fosfortab.
Derimod vil den permanente ophævelse af braklægningsordningen, som EU-landene netop har vedtaget, kun få begrænset indflydelse på kvælstofudvaskningen.
Det skyldes det såkaldte normreguleringssystem, hvor landbrugets samlede tilladte kvælstofforbrug på landsplan er uafhængigt af størrelsen af det dyrkede areal, idet den tilladte mængde kvælstof i kg N pr. ha reduceres når det dyrkede areal udvides. Der er dog en tidsforsinkelse på to år, før en arealudvidelse slår igennem i reducerede normer. Derfor vil der være en merudvaskning af kvælstof i 2008 og 2009 på grund af ophævelsen af braklægningsordningen.
For fosfor vil ophævelsen af braklægningsordningen dog føre til et permanent, let forøget fosfortab til vandmiljøet.
Hvordan har planen virket indtil nu?
* Kvælstofudvaskningen: Der kan ikke påvises nogen sikker reduktion i kvælstofudvaskningen i perioden 2003-2007. Udviklingen i kvælstofudvaskning fra markernes rodzone har siden begyndelsen af 1990’erne været faldende, men de seneste års målinger indikerer, at faldet er standset. Det samme viser målingerne i vandløb og fjorde og andre kystvande.
* Fosforoverskuddet: Fosforoverskuddet er – baseret på tre års glidende gennemsnit – nedbragt med ca. 6.500 ton i perioden 2001-2002 og frem til 2007-2008. Det svarer til en reduktion på 23 procent. Delmålet i Vandmiljøplan III om en 25 procent reduktion af fosforoverskuddet frem til 2009 vurderes at blive nået.
* Randzoner: Der er etableret ca. 700 ha randzoner under VMP III. Det samlede areal med randzoner er dog faldende.
I hvor stort omfang vil planen virke frem til 2015?
* Kvælstofudvaskningen: Kvælstofudvaskningen vurderes at blive nedbragt med omkring 6.000 ton mod de forventede 21.500 ton. Denne vurdering er altså også baseret på den meget usikre prognose om landbrugets fremtidige udvikling.
* Fosforoverskuddet: Forudsat at forbruget af foderfosfat falder med ca. 1.000 ton pr. år fra nu vil fosforoverskuddet alt andet lige samlet i planperioden være reduceret med 45-50 procent. Denne antagelse er ikke usandsynlig, hedder det i evalueringen. Prognosen for landbrugets udvikling, her specielt i forhold til udviklingen i husdyrholdet, frem til 2015 er dog som nævnt meget usikker.
Hvor går det galt i forhold til kvælstofudvaskningen?
Vandmiljøplan III opererer som sine forgængere med en række virkemidler. DJF og DMU har opgjort effekten af planens virkemidler til nedbringelse af kvælstofudvaskningen fra landbruget frem til 2007. For flere virkemidler gælder, at deres effektivitet modvirkes af normreguleringen af landbrugets kvælstofforbrug.
Virkemidler og deres effekt i Vandmiljøplan III frem til 2007 er:
* Vådområder: Vådområder , fx våde enge, fjerner kvælstof fra det gennemstrømmende vand. Målsætningen om retablering af 6.900 hektar vådområder forventes nået. Ved udgangen af 2007 var ca. 5.300 hektar etableret og yderligere 3.400 hektar bevilget.
* Skovrejsning: Målsætningen om en reduktion i kvælstofudvaskningen på ca. 900 ton i 2015 forventes ikke nået på grund af udformningen af normreguleringssystemet, hvorunder den opnåede reduktion i kvælstofmængden tillades anvendt på øvrige eksisterende marker.
* Miljøvenligt jordbrug, MVJ: Målsætningen om en kvælstoffjernelse på 400 ton nås sandsynligvis ikke på grund af den beskedne tilslutning til ordningen. De længstvarende aftaler under ordningen udløber i 2023.
* Efterafgrøder: Efterafgrødearealet er blevet mindre end forventet på grund af Vandmiljøplan III’s regel om fritagelse for efterafgrøder, hvis der er 100 procent grønne marker.
* Udtagning af landbrugsjord til veje, bebyggelse mv.: Udformning af normreguleringsystemet betyder, at arealudtag ikke får den forudsatte effekt på kvælstofudvaskningen.
* Husdyrhold og husdyrgødning: Et lille fald i produktionen af dyr og forbedret foderudnyttelse har medført et fald i kvælstofudskillelsen fra dyr på ca. 6.000 tons N. Samtidig har restriktioner til begrænsning af emission af ammoniak, dvs. en mindre afdampning til atmosfæren fra stalde og opbevaring, medført en stigning i den udbragte husdyrgødningsmængde på ca. 5.000 tons N.
Virkemidlerne i Vandmiljøplan III er dertil utilstrækkelige til at nå den ønskede reduktion i kvælstofudvaskningen fra landbruget i 2015.
Planen har således hidtil ingen sikker effekt haft i form af en mindre kvælstofudvaskning til vandmiljøet. Derimod ser det ud til, at den ønskede halvering af landbrugets fosforoverskud nås. Endelig vil planens mål om etablering af yderligere 50.000 hektar dyrkningsfrie randzoner langt fra blive opfyldt. Tværtimod er arealet med dyrkningsfrie randzoner faldende.
Det viser den første evaluering af Vandmiljøplan III, som Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), begge Aarhus Universitet, har gennemført.
Vandmiljøplan III blev aftalt i 2004 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne og løber fra 2004 til 2015. Den skal som tidligere vandmiljøplaner og handlingsplanen for bæredygtigt landbrug nedbringe mængden af overskydende næringsstoffer fra landbruget, der ender i vore vandområder og fører til algeopblomstringer, uklart vand og i sidste ende iltsvind og fiskedød.
VMP III indeholder målsætninger for såvel kvælstof- som fosforudledninger fra landbruget. Målsætningerne er:
* 13 pct. reduktion i kvælstofudvaskningen i 2015 i forhold til udvaskningen i 2003
* Halvering af fosforoverskuddet i 2015 i forhold til overskuddet i 2001/02
* Etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer
DJF og DMU vurderer imidlertid, at kvælstofudvaskningen i 2015 kun vil være nedbragt med 2-3 pct., mens en nedbringelse af fosforoverskuddet med 45-50 pct. nok er mulig under visse forudsætninger. Målet for etablering af 50.000 ha dyrkningsfrie randzoner nås ikke.
DJF’s og DMU’s evaluering bygger dels på en analyse af landbrugets udvikling i perioden 2004-2007 og på en prognose for landbrugets fremtidige udvikling, dels på tre forskellige, databaserede modelberegninger af kvælstofudvaskningen for perioden 2003-2007.
Prognosen for landbrugets fremtidige udvikling er udført af DJF og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Der er meget stor usikkerhed forbundet med prognosen på grund af kraftige udsving i priserne på landbrugets produkter, ligesom gennemførelsen af EU’s Vandrammedirektiv og Miljømålsloven vil påvirke erhvervets udvikling frem til 2015.
Klimaændringer og ophævelse af brakordningen
De igangværende klimaændringer mod et varmere og vådere klima vil på længere sigt øge risikoen for kvælstofudvaskning og fosfortab fra landbruget til vandmiljøet. Effekterne af klimaændringerne vil dog næppe slå tydeligt igennem i selve VMP III-perioden, men hvis beskyttelsesniveauet for vandmiljøet fastholdes, så vil effekterne give behov for nye og forstærkede tiltag til reduktion af landbrugets kvælstof- og fosfortab.
Derimod vil den permanente ophævelse af braklægningsordningen, som EU-landene netop har vedtaget, kun få begrænset indflydelse på kvælstofudvaskningen.
Det skyldes det såkaldte normreguleringssystem, hvor landbrugets samlede tilladte kvælstofforbrug på landsplan er uafhængigt af størrelsen af det dyrkede areal, idet den tilladte mængde kvælstof i kg N pr. ha reduceres når det dyrkede areal udvides. Der er dog en tidsforsinkelse på to år, før en arealudvidelse slår igennem i reducerede normer. Derfor vil der være en merudvaskning af kvælstof i 2008 og 2009 på grund af ophævelsen af braklægningsordningen.
For fosfor vil ophævelsen af braklægningsordningen dog føre til et permanent, let forøget fosfortab til vandmiljøet.
Hvordan har planen virket indtil nu?
* Kvælstofudvaskningen: Der kan ikke påvises nogen sikker reduktion i kvælstofudvaskningen i perioden 2003-2007. Udviklingen i kvælstofudvaskning fra markernes rodzone har siden begyndelsen af 1990’erne været faldende, men de seneste års målinger indikerer, at faldet er standset. Det samme viser målingerne i vandløb og fjorde og andre kystvande.
* Fosforoverskuddet: Fosforoverskuddet er – baseret på tre års glidende gennemsnit – nedbragt med ca. 6.500 ton i perioden 2001-2002 og frem til 2007-2008. Det svarer til en reduktion på 23 procent. Delmålet i Vandmiljøplan III om en 25 procent reduktion af fosforoverskuddet frem til 2009 vurderes at blive nået.
* Randzoner: Der er etableret ca. 700 ha randzoner under VMP III. Det samlede areal med randzoner er dog faldende.
I hvor stort omfang vil planen virke frem til 2015?
* Kvælstofudvaskningen: Kvælstofudvaskningen vurderes at blive nedbragt med omkring 6.000 ton mod de forventede 21.500 ton. Denne vurdering er altså også baseret på den meget usikre prognose om landbrugets fremtidige udvikling.
* Fosforoverskuddet: Forudsat at forbruget af foderfosfat falder med ca. 1.000 ton pr. år fra nu vil fosforoverskuddet alt andet lige samlet i planperioden være reduceret med 45-50 procent. Denne antagelse er ikke usandsynlig, hedder det i evalueringen. Prognosen for landbrugets udvikling, her specielt i forhold til udviklingen i husdyrholdet, frem til 2015 er dog som nævnt meget usikker.
Hvor går det galt i forhold til kvælstofudvaskningen?
Vandmiljøplan III opererer som sine forgængere med en række virkemidler. DJF og DMU har opgjort effekten af planens virkemidler til nedbringelse af kvælstofudvaskningen fra landbruget frem til 2007. For flere virkemidler gælder, at deres effektivitet modvirkes af normreguleringen af landbrugets kvælstofforbrug.
Virkemidler og deres effekt i Vandmiljøplan III frem til 2007 er:
* Vådområder: Vådområder , fx våde enge, fjerner kvælstof fra det gennemstrømmende vand. Målsætningen om retablering af 6.900 hektar vådområder forventes nået. Ved udgangen af 2007 var ca. 5.300 hektar etableret og yderligere 3.400 hektar bevilget.
* Skovrejsning: Målsætningen om en reduktion i kvælstofudvaskningen på ca. 900 ton i 2015 forventes ikke nået på grund af udformningen af normreguleringssystemet, hvorunder den opnåede reduktion i kvælstofmængden tillades anvendt på øvrige eksisterende marker.
* Miljøvenligt jordbrug, MVJ: Målsætningen om en kvælstoffjernelse på 400 ton nås sandsynligvis ikke på grund af den beskedne tilslutning til ordningen. De længstvarende aftaler under ordningen udløber i 2023.
* Efterafgrøder: Efterafgrødearealet er blevet mindre end forventet på grund af Vandmiljøplan III’s regel om fritagelse for efterafgrøder, hvis der er 100 procent grønne marker.
* Udtagning af landbrugsjord til veje, bebyggelse mv.: Udformning af normreguleringsystemet betyder, at arealudtag ikke får den forudsatte effekt på kvælstofudvaskningen.
* Husdyrhold og husdyrgødning: Et lille fald i produktionen af dyr og forbedret foderudnyttelse har medført et fald i kvælstofudskillelsen fra dyr på ca. 6.000 tons N. Samtidig har restriktioner til begrænsning af emission af ammoniak, dvs. en mindre afdampning til atmosfæren fra stalde og opbevaring, medført en stigning i den udbragte husdyrgødningsmængde på ca. 5.000 tons N.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
