dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Vallensbæk ansætter konstitueret kommunaldirektør

Vallensbæk Kommune ansætter Anette Laustsen som ny kommunaldirektør. Hun har været konstitueret siden juni
30. AUG 2018 9.40

VALLENSBÆK: En enig kommunalbestyrelse har besluttet, at Anette Laustsen er Vallensbæk Kommunes nye kommunaldirektør. Det skete efter indstilling fra et enigt samtaleudvalg, der var bredt sammensat af medlemmerne af økonomiudvalget samt ledelses- og medarbejderrepræsentanter.

Anette Laustsen har siden marts 2015 været vicekommunaldirektør, og før den tid var hun blandt andet økonomidirektør.

Hun har ifølge kommunen selv solid erfaring inden for økonomistyring, de store velfærdsområder og generel personaleledelse, og hun er vant til at arbejde i tæt parløb med kommunens politiske ledelse.

- Jeg er glad på kommunalbestyrelsens vegne og ser frem til at fortsætte det tætte samarbejde med vores nye kommunaldirektør. Anette kender organisationen, og hun repræsenterer de værdier, vi står for i Vallensbæk. Hun har flair for økonomi og drift, og hun er vellidt og respekteret af både kommunens medarbejdere og blandt politikerne. Og så er hun en kvinde med empati og gennemslagskraft, fortæller borgmester Henrik Rasmussen (K).

Anette Laustsen har været ansat i kommunen siden 1999. På posten afløser hun Lars Hansen, der fratrådte i juni 'efter gensidig aftale' efter fem år.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vallensbaek-ansaetter-konstitueret-kommunaldirektr

GDPR