dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Væksthuse på plads

Efter et langt tilløb er kommunerne nu ved at være på plads med de såkaldte væksthuse, der skal hjælpe iværksættere og mindre virksomheder med at vokse
8. AUG 2007 7.32
Det sidste af væksthusene åbnede i Ålborg før ferien. I øvrigt findes der væksthuse i Århus, Odense, Vordingborg og Købehavn - flere af dem med regionale filialer. Typisk med op til en snes virksomhedsrådgivere, skriver Erhvervsbladet.

Væksthusene er krumtappen i den nye offentlige erhvervsfremmestruktur, hvor kommunernes erhvervskontorer skal være den primære indgang for virksomhederne og væksthusene tager sig af den mere specialiserede rådgivning.

Stemningen omkring den nye struktur har været noget anstrengt foråret igennem - bl.a. fordi der endnu ikke var aftalt en klar arbejdsfordeling mellem væksthusene og kommunernes erhvervskontorer.

Det betød f. eks., at væksthuset i Region Syddanmark i starten satte sig på alle iværksætter-henvendelser via et fælles telefonnummer for på den måde at sikre sig kontakter nok til at opfylde væksthuset resultataftale med Erhvervs- og Byggestyrelsen om det fornødne antal rådgivninger.

Men det er nu ændret sådan, at kommunerne bliver den første indgang og screener de mere krævende udviklingsopgaver fra til væksthusene.

Væksthusene er organiseret som erhvervsdrivende fonde med kommunerne som ejere. Det er aftalt, at staten finansierer driften med ca. 80 mio. om året frem til 2011, hvorefter kommunerne skal overtage udgiften.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/vaeksthuse-paa-plads

GDPR