
Prostitutionskunden Peter, som optræder på kampagnens plakater, go-cards, email og i annoncerne, er en fiktiv person. Men han er modelleret efter den typiske prostitutionskunde, som for størstedelens vedkommende er helt almindelige mænd og familiefædre. Undersøgelser har vist, at hver syvende danske mand har købt sex ? og at mere end hver anden prostitutionskunde lever i fast parforhold eller er gift.
- Det er en bekvem illusion, at kvinder i prostitution ikke lider fysisk og psykisk overlast. Med kampagnen ?København mod prostitution? ønsker vi at udfordre den udbredte accept af prostitution, gøre opmærksom på skadevirkningerne og dermed få nuværende og potentielle kunder til at afstå fra at købe sig til seksuelle ydelser, siger overborgmester, Ritt Bjerregaard.
Det er ikke første gang, at Københavns Kommune tager et usædvanligt skridt for at begrænse efterspørgslen efter prostituerede. Kampagnen bliver lanceret i kølvandet på Københavnerkodekset, som Borgerrepræsentation har vedtaget. Kodekset opfordrer bl.a. alle ansatte og politikere i kommunen, der er Danmarks største arbejdsplads, til at afholde sig fra købesex og kun at benytte hoteller, der ikke formidler kontakt til prostituerede. Borgerrepræsentationen har desuden besluttet, at Københavns Kommunes hjælpepersoner ikke skal kunne tilbyde at tage kontakt til prostituerede på vegne af handicappede eller andre, som de er hjælpeperson for.
Skamfuldt og ydmygende at købe sex
Majken Wiingaard, konsulent hos Kompetencecenter Prostitution er glad for, at kampagnen sætter fokus på prostitutionskunderne og samtidigt henviser til kompetencecenterets rådgivningslinje for mænd:
?Mange mænd finder deres prostitutionsmisbrug skamfuldt og ydmygende - og vil gerne gøre noget ved det. Vores anonyme telefonrådgivning besvarer mange opkald fra mænd, som er kede af at leve et dobbeltliv, hvor de hele tiden skal finde på nye løgne over for deres partner, og hvor de tærer på husholdningsbudgettet for at købe sig til sex. Mange ringer desuden til os, fordi de på den ene side har moralske skrupler over for den prostituerede, og på den anden side ikke formår at stoppe kontakten. De fleste prostitionskunder ønsker - og tror også de får - en seksuel kontakt præget af gensidig lyst,? fortæller Majken Wiingaard.
Dorit Otzen, forstander for Reden København og faglig konsulent på kampagnen, har også fået mange telefoniske henvendelser fra prostitutionskunder, der har behov for rådgivning. Hun er overbevist om, at kunderne kan nås med informations- og holdningskampagner som ?København mod prostitution.?
?Der har været tendens til et meget ensidigt fokus på kvinder i prostitution. Men mænd, der betaler for seksuelle ydelser på bordeller, escortbureauer eller andre steder, har et medansvar for de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, som prostitution fører med sig. Jeg taler desuden med mange, som har skyldfølelse over at gå til kvinder i prostitution, ligesom mange oplever deres køb af seksuelle ydelser som et reelt misbrug på linje med ludomani eller alkoholisme. Derfor er det en god idé at rette fokus mod prostitutionskunderne - hvis efterspørgslen falder, vil det automatisk begrænse omfanget af prostitution,? siger Dorit Otzen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.