Universelle pædagogiske kronjuveler må ikke kastes bort

Af børne- og uddannelsesdirektør Ib Hansen

En pædagogisk rødliste kan være nødvendig, når samfundet ændrer sig og dermed selvfølgelig stiller nye krav til pædagogik og undervisning. En pædagogisk rødliste der sikrer, at universelle pædagogiske kronjuveler ikke kastes bort.

Pædagogisk udvikling. Endnu bedre resultater. Fremme af innovative evner, kreativitet og problemløsningsevne. Medborgerskabsevne i et demokratisk samfund. Sådan lyder nogle af samfundets aktuelle krav til skoler og daginstitutioner.

Der er ikke noget, jeg er uenig i. Tvært i mod er det alt sammen relevante ting i et samfund, der strukturelt er presset i forhold den globale virkelighed, hvor både produktions- og vidensjob flyttes til andre verdensdele.
Vores velfærdssamfund bygger på omsorg i forhold til svage grupper. Et sådan samfund kræver både penge og veluddannet arbejdskraft. I skole- og børneområdet sidder vi med nøglen. Det er os, der skal sikre, at fremtidens borgere har de basale værktøjer, der gør, at de kan leve op til og leve med de skærpede krav.

Jeg kan engang i mellem blive grebet af den tanke, at man måske i forandringens febrilske overivrighed kan komme til at smide barnet ud med badevandet.

Derfor har jeg lavet min egen personlige pædagogiske rødliste over ting, jeg synes er vigtige at bevare, når de mange nye ting helt givet skal udvikles. Rødlister er kendt inden for naturens verden, hvor rødlistesystemet er udviklet for at danne et grundlag for en vurdering af naturens mangfoldighed og udviklingen i denne. Planter og dyr, der er ved at forsvinde, sættes på en sådan rødliste og så sættes alle kræfter på spil for at bevare disse truede arter.

På min pædagogiske rødliste står for tiden følgende:

Det at opdragelse, læring, dannelse og uddannelse sker gennem relationer og i fællesskab med andre mennesker under respekt for disses forskellighed.

Det at opleve fællesskaber i form af morgensamlinger, fælles lege, fælles klæden sig ud, fælles samtale, hvor alle kommer til orde.

De voksnes tid og lyst til omsorg for børn og elever.

Børns og elevers omsorg for og hjælp til hinanden.

Glæde over fælles resultater og respekt for den enkeltes resultater ud fra dennes baggrund og muligheder.

Det at føle sig til nytte og at kunne udrette noget

Det at have fælles grin sammen.

Det at have respekt for sig selv, for hinanden og for fællesskabets værdier.

Det at vide noget, at turde mene noget, at kunne deltage med noget .

Det at have pædagogisk retning uden at tro på bestemte retningers lyksaligheder.

Nu er det jo en rødliste. Det betyder, at de nævnte ting stadig eksisterer, men at de kunne være truet. Men hvis vi alle sammen arbejder for at fastholde disse ting, samtidig med at vi lever op til de nye udfordringer, så er jeg overbevist om, at jeg løbende kan tage ting af den pædagogiske rødliste, fordi der ikke længere foreligger en trussel.

Jeg er optimistisk af flere årsager. Først og fremmest, når jeg kigger på de konkrete resultater af det pædagogiske og undervisningsmæssige arbejde i både børne- og undervis-ningsområdet. I stort set alt, vi bliver målt på: nationale test, afgangsprøver, læsetest m.v. viser resultaterne, at vi ikke er gennemsnitlige, men bedre. Det gælder også, når vi ser på de pædagogiske processer, der sigter bredere.

Kolding Kommune som ligger nr. ni blandt hele landets skolevæsener i forhold til undervisningseffekten i vore skoler. Vores resultater i nationale test er som nævnt rigtig flotte for hele kommunen og også for skoler med mange tosprogede elever. Også når det gælder de bløde værdier, som f. eks indgår i pædagogiske læreplaner, børnemiljø, undervisningsmiljø, anti-mobning, udviklingsarbejder, projekter m.v. er det mit indtryk, at der gøres en fantastisk indsats og med meget flotte resultater i forhold til effekten for børn og elevers udvikling og læring - og også i forhold til børn og elever, som måske kommer med en negativ social arv.

Det er mit indtryk efter besøg rundt i det lokale pædagogiske og undervisningsmæssige landskab, at vi generelt arbejder hårdt på at bryde den negative sociale arv for alle børn og elever, og at vi gør det i fællesskab med mange andre gode kræfter både i og uden for Kolding Kommune. Jeg ser større og større udbytte af den sammenhæng, der udvikles mere og mere mellem børneområdet og undervisnings- og SFO-området. Jeg iagttager rigtig mange små og store tandhjul, der griber ind i hinanden og dermed giver et fælles stort træk. Jeg oplever ved mine besøg rundt i det pædagogiske landskab rent faktisk mange af de ting, jeg har sat på min pædagogiske rødliste. Ting der forhåbentlig kan fastholdes og udbygges samtidig med, at de nye pædagogiske og undervisningsmæssige udfordringer bliver indarbejdet i vores daglige praksis.

Men den vigtigste grund til, at jeg er optimistisk er, at jeg - og i øvrigt også de politikere og direktionskollegaer, jeg har haft med på nogle af besøgene- oplever en utrolig vilje og et kæmpeengagement hos ledere og medarbejdere i forhold til, at den pædagogiske fane skal holdes højt, også når opleves større udfordringer med at få det hele til at nå sammen.

Den pædagogiske rødliste er således på ingen måde opstået ud fra en pessimistisk tilgang, men ud fra et ønske om at fastholde nogle fundamentale værdier i arbejdet med børn og unge. Også selv om vi løbende skal tilpasse os samfundets og fremtidens krav. Vi kan og vi vil. Og det kan både dokumenteres, føles og iagttages i det daglige rundt på vore institutioner og skoler.

Med venlig hilsen

Ib Hansen, børne- og uddannelsesdirektør i Kolding


Foto: http://www.flickr.com/photos/wwworks/with/4121373286/